Jeg må indrømme, at tanken om søde sager i kombination med salt og røget bacon, aldrig har virket særlig tiltalende i mine øjne. Jeg kunne simpelthen ikke i mine tanker forestille mig, at bacon skulle have noget at gøre i den sammenhæng. Alligevel, eller måske netop derfor, blev jeg nysgerrig og måtte bare smage den bacon is, som man kan købe på årets Smukfest i Tulips Diner.
Jeg viste et billede af den på instagram forleden og kommentarerne delte også vandene – flere var til den samme skeptiske side som jeg.
Isen sælges i små fine kolde lukkede dåser og inden i er der den lækreste cremede fyldige flødeis. Små stykker mørk chokolade og bittesmå stykker sprødstegt røget og salt bacon. Baconstykkerne var små og hvis jeg ikke vidste at det var bacon, ville jeg sandsynligvis ikke tænke videre over det, men blot notere mig at det var lækkert med små strejf at noget salt i det søde og et strejf af noget røget i den cremede is.
Måske jeg ligefrem vil eksperimentere med sådan en is i mit eget køkken …
På Smukfest i bøgeskoven kan man gå ned til søbredden, kigge på de søde ællinger, snuppe sig en dukkert i det kølige vand eller nyde udsigten og naturen, mens man nyder en drink, eller spiser noget lækkert. Dukkerten i det kolde vand, springer jeg over! Men jeg kunne ikke stå for de små størrelser her og måtte lige fotografere dem.
Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Den tror jeg at jeg vil kaste mig over – både min kæreste og lillebror er bidt af en gal bacongris.
Og jeg har en god is maskine :-)
Rent praktisk – en god hj. lavet vaniljeis, tilsæt chokoladestykker og bacon når den er rørt, ikke?
Den bliver vel for røget/salt hvis det tilsættes i røre/nedkølings processn?
Jo, det tror jeg faktisk er en rigtig god ide – altså først at røre chokolade og baconstykker i til sidst efter isen er rørt.
Lad mig endelig høre hvad du synes om det :)
Ja okay, kunne levende forestille mig, at de små stykker chokolade har været “nødvendige”. Men det lyder sært, men også så sært at jeg måtte prøve det, havde jeg chancen :)
Mandens kommentar i baggrunden til baconis – SMUKT
Det er da også en rigtig herre dessert ;)
Prøv det endelig hvis du får chancen og lad mig gerne høre om du ikke også bliver positivt overrasket
Sjovt nok har jeg selv gået og tænkt på at prøve at lave is med bacon selv, ikke fordi jeg som sådan synes det lyder vildt lækkert, men synes det er super spændende. Nu har jeg endnu mere lyst til at prøve det af :-)
Prøv det endelig :)