Der var helt lyserød fredagsstemning på mit hjemmekontor i går. Torsdag var jo også sådan en helt lille minifredag, med grundlovsdag i dag og forlænget weekend og jeg havde jeg sådan en hyggelig arbejdsdag på hjemmekontoret med frisklavet rabarbersaft og danskvand i glasset og søde danske jordbær at snacke.
Og så skinnede solen ovenikøbet hele dagen og det var så lunt, mildt og lækkert. Sikke en humørbooster!
Her til morgen skal vi lige om lidt fejre fars dag for Martin med pandekager og egg benedict, små gaver, tegninger, knus, kram og familiehygge hele formiddagen. Vildt skønt at slutte ugen af med sådan en morgen inden weekenden.
Vores weekendplaner byder på fejring af mine svigerforældre, sammen med Martins brødre, svigerinder, børn og det bliver bare så festligt og rigtig, rigtig hyggeligt.
Hvad skal I mon lave her i weekenden?
Jeg håber, at udsigterne til et sommerligt vejr holder stik, for det indbyder så dejligt til både grillaftener, havearbejde, picnic og udflugter – blandt andet hen til et skønt sted at spise en god isvaffel med guf og det hele …
P.S Kig endelig forbi bloggen i løbet af weekenden, hvor jeg giver et skæppeskønt tip til hvordan jeg nemt og billigt har fået lavet nogle super flotte krukker til de grønne indendørsplanter.