Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/gl%c3%a6delig-jul-2/

Glædelig jul

Jul

Rigtig glædelig jul til jer alle. Jeg håber, at I også har haft en skøn en af slagsen.

Vi har nydt det og er endnu ikke helt færdige med julehyggen. Der er blevet pyntet juletræ, ompyntet juletræ, spillet bold med juletræskuglerne, filtret flagguirlande, væltet juletræ og danset om juletræ – vi kunne lige nå om det alle fire og det var en fest at synge julesange og danse rundt om træet. (Nøj, hvor var de altså søde, da vi dansede om det træ dér)

Om eftermiddagen juleaften, pakkede vi gaver ud efter at have danset om træet. Det er allerede et stort hit det med gaver. Både Johan og Jule har fanget den med, at der gemmer sig noget spændende bag ved papiret. De er blevet forkælet med Thomas Tog, Dukke Anna (den fra Sebra) Togbane, Schleich bondegårdsdyr, tøj, madlegeting og et legetøjskøkken. Ved hver gave blev der jublet højt med armene over hovedet. Sådan med høje yeahhhh og juhuuu råb. Meget sødt og meget taknemmeligt.

Det var svært at finde det helt rigtige køkken og jeg har ledt og ledt. Enten var de for små, faldt ikke i mine smag eller var for dyre – jeg mener seriøst over 2000 kr for et legetøjskøkken, nej vel?! Vi endte med dette her, som var lidt svært at fotografere så farverne blev rigtigt vist. Det er bestilt på nettet og jeg er rigtig glad for at vi valgte det, det har den helt rigtige størrelse, de kan begge lege med det samtidig og jeg har en fornemmelse af at det er noget de gider lege med længe. Og så har jeg jo en god grund til at købe lidt af alt det søde legetøjsmad og køkkendims i ministørrelser.

Juleaften blev lige som vi havde håbet, vi har en tradition for risengrød den 23, og så spiser vi klatkager til morgenmad den 24. Kælketur i sneen om formiddagen.  En god lang middagslur, hvor vi kunne samle køkkenet og pakke det ind igen, forberede andesteg, kartofler, rødkål, ris ala mande og alt det andet til julemiddagen. Børnene synes juletræspyntning, sang og dans var sjovt, gaverne var et hit og vi havde en (forholdsvis) fredelig julemiddag. Senere da børnene var puttet i seng, fandt vi pebernødder, marcipan, salmiak lakridser, chokoladeovertrukne nødder og andet godt juleslik frem. Det var en dejlig juleaften, helt som vi ønskede os.

Skriv en kommentar

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *




8 kommentarer
  • Randi skrev:
    27. december 2010 kl. 09:50

    Sikke dejlige billeder! Vi holdt også sådanne juleaftener, da vores børn var små. Vi følte ikke, at vi kunne give børnene ro og nærvær og virkelig nyde deres glæde, hvis vi var en masse mennesker samlet. Juleaften – bare far, mor og børn fungerede bedst for os .
    Vi har ikke været sammen med vores barnebarn i julen, men har fået at vide, at han har fået en støvsuger i julegave, som han er meget begejstret for :-)

  • Tulip skrev:
    27. december 2010 kl. 15:03

    Hvor ser det hyggeligt ud og det er da det fineste køkken, det kan jeg godt forstå at de er glade for. Jeg vil se frem til at de små laver mad til mig på torsdag ;-)

  • Louise skrev:
    27. december 2010 kl. 20:48

    Nej, et FLOT køkken! Fra Janod, kan jeg se. Hvor er det købt? Jeg har ellers researchet en hel del på legekøkkener, men synes ikke, jeg er stødt på det her. Vi har det fra Ikea – det er godt og billigt, men der er lidt mere stemning over det her med ur og hylder og så’n …

  • Ann-Christine skrev:
    28. december 2010 kl. 08:47

    Randi, Det kan jeg godt følge dig i, vi vil gerne selv holde julen, så traditionerne er de samme år for år – ja og så er det bare meget nemmere for os at være herhjemme den dag. Dog er bedsteforældrene, moster, onkler og tanter også meget velkomne, når de kan få det til at passe ind. Jeg er helt sikker på at en støvsuger også ville være et hit for Johan, han suser rundt og “gør rent” med klud, kost og fejebakke hele tiden :-)

    Tulip, vi glæder os :-)

    Louise, Vi købte det hos Krudtuglen og Vildbassen på nettet. Jeg synes det er så pænt og det betyder jo også lidt, ik´ ;-) Jeg var også lidt lun på Ikeas, det var mit valg nr to, det er sådan meget enkelt og af god kvalitet og kunne så pimpes op med en masse køkkengejl :-)

  • et cetera skrev:
    28. december 2010 kl. 09:45

    Tak for dejlige julebilleder af to skønne unger, Ann-Christine. Køkkenet er velvalgt og ligner noget børnene gider længe, foruden at det ser virkelig lækkert ud (og ja, det sidste betyder sør’me da en del også for så store ting man skal have stående) – og så de to små kokke – jamen, de findes da vist ikke dejligere …

  • Ann-Christine skrev:
    28. december 2010 kl. 14:16

    Et cetera, Tak, de er skønne og dejlige. Det er rart at høre at andre også kan se det ;-)
    Ja, jeg ved at du også er helt med på den med vigtigheden og betydningen af æstetikken :-)

  • Sofie skrev:
    28. december 2010 kl. 21:28

    Årh hvor er de bare skønne! Også rigtig god jul ti dig. Det lyder som en rigtig god en I har haft.

  • Ann-Christine skrev:
    28. december 2010 kl. 21:44

    Sofie, Tusind tak! Det var en dejlig jul, det er jo helt anderledes og meget federe på en ny måde at holde jul med to på den alder. Jeres jul lyder også vildt dejlig