Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/granataeblecocktail/ Cocktails Julefrokost, Juleopskrifter, Nytår

Granatæblecocktail

En lækker lille vintercocktail med granatæble, rosmarin og gin, som smager herligt.

Server den som en lille velkomstdrink til julefrokosten, når gæsterne kommer juleaften eller andre sammenkomster i juletiden, for med den røde farve og den fine rosmarinstilk, som kan minde lidt om en finurlig grankvist, så er stemningen sat.

Den lækre saftige drink kan naturligvis også serveres nytårsaften og den er så fin med den smukke røde farve fra granatæblerne.

Prøv også: Mange flere skønne cocktails opskrifter her>>

PT10MPT10M2

Granatæble cocktail

Tid i alt10 min.
Arbejdstid10 min.
Antal2 glas
Ingredienser
  • 1 granatæble
  • 4 cl gin
  • 0,50 dl sukkersirup
  • 2 dl danskvand, eller mousserende vin
  • isterninger
  • 2 frisk rosmarin, stængler
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Fremgangsmåde

Blend granatæblekernerne og sigt saften fra til cocktails eller kom kernerne i en juicer.

Kom granatæblejuice, gin, isterninger, et par rosmarinnåle og sukkersirup i en shaker og shake det godt sammen.

Fordel i to glas, top med isterninger samt danskvand eller mousserende vin og pynt med en rosmarinstængel.