Få Premium
Log på
Haaaalloooooooo, er der nogen?
Nå ikke. Nej, men jeg kan jo heller ikke regne med, at nogen gider blive hængende på en blog uden opdateringer… Hvis der er nogen der gider, så er det da vildt hyggeligt. Hvis ikke, ja så snakker jeg bare med mig selv lidt.
Jeg savner gode gamle Valdemarsro en lille smule, ik´ Det er mit helt eget forum, MIT ego sted. Mig mig mig. Og Johan og Julie selvfølgelig og de er jo også en del af mig, for det er sammen med dem jeg oplever det meste af mit liv lige nu. Og det er slet ikke så tosset, skulle jeg da lige hilse og sige.
PS. Johan har fået en tand, og den er flot og gjorde ret ondt at få frem. 4 dage med feber og slaphed, men så er den også ret fin tilgengæld. (vist læææænge siden jeg ellers har set på mælketænder, den ligner jo nok de fleste, men er alligevel noget særligt, ik´)
Velkommen tilbage Ann-Christine – det glæder mig, at der er gang i tasterne igen. Dit indlæg på maminka fik sat gang i mine tanker og et indlæg hos mig. Tak for det :-)
Jo det er noget helt særligt! Den første mælketand kommer jo kun én gang. Velkommen tilbage:-)
Det er altså også noget helt særligt når den første tand kommer. Hyggeligt at have dig ’tilbage’, men skriv kun når du har lyst. Det skulle jo helst ikke være en pligt.
Aii, hvor fedt der stadig er nogen der kigger forbi her :)
Skriver nok lidt indimellem her også, kan nok ikke helt undvære min gamle legeplads :)
I er søde! Det er I altså
Heldigt at vi har feedreadere, så der kommer besked om nye indlæg ;-)
jeg er nu her inde forbi hver dag.. og hopper så hurtigt videre til Maminka.. :) der er lige nogle faste steder der skal tjekkes hver dag :)
Jamen jeg kigger da også med!
Tænk…den første tand. Bliver den samme tand egentlig også til den første rokketand?
Den første tand – det er da stort! Jeg kan da huske, at jeg var pavestolt af mine unger, da de fik deres første tænder.
Bedstemor her glæder sig til at få et smil af Johan, hvor han viser sin fine tand :-) og det er noget helt særligt med den første lille tand og synd, at det var sådan et døje at få den…