Sourcream & Onion Popcorn


Jeg elsker popcorn! Både de helt traditionelle saltede popcorn og popcorn med smag, krydderier og søde sager. I går aftes tog vi hul på tredje sæson af Homeland på Netflix og puttede os i sofaen med sodavand og hjemmelavede Sourcream & Onion Popcorn – mega lækre og super nemme at lave.
Arbejdstid 5 min.
Antal 1 portion

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Sourcream & Onion Popcorn
- 85 g majskorn til popcorn
- 0,50 dl smør, klaret (smelt smøret langsomt, og brug kun den klare del af smøre, og ikke den hvide valle)
- 1 spsk flagesalt
- 3 spsk løgpulver
- 3 spsk mælkepulver, (kan undlades)
- 1 tsk citronsyre, til fødevarebrug
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter

Kom popcorn og klaret smør i en gryde med låg og varm op til mellemhøj varme. Ryst gryden et par gange når popcornene begynder at poppe.
Når der er et par sekunder mellem poppene, så er de klar og gryden tages af.
Rør salt, løgpulver, mælkepulver sammen og smag til med citronsyre*. Vend popcornene godt i blandingen og nyd dem mens de er lune.
*kan købes i fx matas
Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Lyder som en opskrift jeg BARE må prøve :)
Hvordan kan det være du tilsætter citronsyre, og har det en betydning for smagen?
Ja, citronsuren giver det syrlige – ‘sour’ – til smagen.
God fornøjelse
Kærlig hilsen
Ann-Christine
Hej Ann-Christine
Du skriver at skummemælkspulver kan undlades.
Har det en betydning for smagen?
Hilsen Anne-Marie
Ja, så får du blot sour&onion smag, men det fungere også glimrende
Kh AC
kan man ikke komme løgpulveret i en popcornsmaskine sammen med margarine/smøret?
Jeg har ikke en popcornsmaskine, så det har jeg ikke forsøgt mig med. Men hvis der kan tilsættes salt direkte i den, så tænker jeg også det går fint med løgpulver og andre krydderier
Tak for svaret, ja, man kan komme salt og krydderier i skålen, så det prøver jeg, når den bestilte maskine kommer.