Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/hjertesten-og-dinosaurus/

Hjertesten og dinosaurus

IMG_0217

Vi har haft sådan en virkelig dejlig familieweekend og vi har fyldt den med sjov, leg, hygge og gode snakke – mere om weekenden i et indlæg for sig – nu skal det handle om hjertesten og dinosauruser …

Jeg er virkelig ellevild med at have fem-årige børn! Der er simpelthen så mange guldkorn og kloge betragtninger. Deres syn på verden, forundring, logik og betragtninger er så betagende, hjertevarmende og livsbekræftende.

Vi taler i øjeblikket en del om gamle dage og om hvordan den måde vi lever på, har forandret sig, siden fx oldeforældre, bedsteforældre og vi forældre var børn. Det er hyggeligt og sjovt at tale om, også selvom jeg bliver jævnligt sat i nogenlunde samme tidsperiode, som dinosaurusser ;)  Men når jeg så samtidig får foræret en ganske særlig og yderst sjælden hjertesten netop fundet på stranden og jeg mange gange i løbet af dagen mærker en varm blød hånd i min – og desuden får mange kys, kram og kærlige ord i løbet af dagen, så er det altså mere end ok, at mine børn tænker, at jeg var ‘barn i gamle dage’.

Som fx i denne samtale;

  • “Mor, hvordan fandt man på at der skulle være mennesker og hvor kommer de fra?”
  • “Der er mange, der mener at menneskerne har udviklet sig over mange, mange tusinde år og til at starte med var en slags aber, som over tid udviklede sig til at være mennesker” 
  • “Var det så sådan det skete for dig, mor?”

Eller jeg bliver spurgt … -var der dinosaurusser da du var barn? -er det ikke rigtigt, at da du var barn, da var der ingen lys i gaderne om aftenen? -levede du i gamle dage? Og til sidst, når jeg har afkræftet alle foregående; “jamen, det er da rigtigt at da du var barn havde I ingen iPad, ik´”

IMG_0218

Skriv en kommentar

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *




18 kommentarer
  • 3. november 2014 kl. 12:37

    Min niece på på snart 18 år, spurgte for nogle få år siden (hun var omkring 14-15 år) om det var rigtig at da hendes mor var barn, sov de med halm i sengen :-)

    • Ann-Christine skrev:
      4. november 2014 kl. 22:05

      He he, det er skægt :)

  • Camilla skrev:
    3. november 2014 kl. 13:19

    Da min søster var lille (hun har nok været en 5-6 år), spurgte hun en aften vores mor om der var vikinger da hun var barn ;)

    • Ann-Christine skrev:
      4. november 2014 kl. 22:05

      Det er sådan et fint spørgsmål ;)

  • CharlotteR skrev:
    3. november 2014 kl. 13:55

    Åh ja, kender alt til det. Mine børn er 6 og 9 år, og især min datter på 6 år har svært ved at forholde sig til tiden.

    Fornyelig spurgte min 9 årige søn og det var sort/hvid tv dengang jeg var barn – nej farver var opfundet, men der var ingen fjernbetjerner. Han så helt mærkelig ud, og spurgte hvordan skiftede vi så skiftede kanal…
    Vi fik os så en lang snak om, at der kun var DR1, og at børneudsendelsen var en halv time om aften, og tegnefilm om lørdagen. Hvis vi skulle se en film lejede vi en movieboks. Så sjovt at mindes.

    • Ann-Christine skrev:
      4. november 2014 kl. 22:06

      Ja, der er godt nok sket meget på kort tid – jeg kan godt forstå at de undre sig lidt nogen gange ;)

  • 3. november 2014 kl. 16:28

    Sikke et SKØNT og inspirerende blogindlæg :-) God mandag aften!
    Kh Cathrine fra http://www.cathrineyoga.dk

    • Ann-Christine skrev:
      4. november 2014 kl. 22:07

      Tak :) Dejlig aften til dig

  • Mor skrev:
    3. november 2014 kl. 20:21

    En fin beskrivelse af spørgsmål, og kunsten at finde de rette svar

    • Ann-Christine skrev:
      4. november 2014 kl. 22:07

      Ja, det er mange gode snakke vi har :)

  • angelika skrev:
    3. november 2014 kl. 21:09

    Den slags samtaler er så hyggelig og verden forandrer sig jo så hurtig at vi næsten ikke kan følge med. En kollega fortalte at hendes søn stod og kiggede på mormors telefon med drejeskive og spurgte hvordan i alverden man skulle ringe ud, når der ikke var taster på telefonen. En anden fortalte at barnebarnet havde spurgt hvordan hun var kommet på internettet før hun fik en computer ;-))
    Og jeg kan huske at dengang jeg fik min første mobil, spurgte en ung kollega om jeg kunne skrive sms´er. Jeg var et stort spørgsmålstegn, for hvad var det nu for noget. Hun fandt ud af at det kunne min mobil. Men jeg kunne ikke , for ingen af mine veninder havde en mobil , så jeg havde ikke nogen jeg kunne skrive til ;-))

    ha´ en hyggelig aften
    Angelika

    • Ann-Christine skrev:
      4. november 2014 kl. 22:08

      Det er altså lidt skægt. Da jeg fik min første mobil, var vi også kun 2-3 stykker i min klasse på handelsskolen der kunne sende sms´er – det var der ikke så meget sjov ved ;)
      Dejlig aften til dig også

  • tina nyman skrev:
    4. november 2014 kl. 07:31

    Der er ikke noget så skønt, som børns videbegærlighed:-)

    • Ann-Christine skrev:
      4. november 2014 kl. 22:08

      Det er fantastisk :)

  • Anne-Marie skrev:
    4. november 2014 kl. 10:44

    De er så skønne de børn. Min ældste, der bliver 18 om en måned, skulle sende et brev. Da hun skrev på kuverten, startede hun helt oppe i venstre hjørne, og det gik op for os, at hun aldrig havde sendt et rigtigt brev selv. De har da godt nok haft det i skolen, men der var udelukkende fokus på indholdet.

    Engang hvis I kommer til Horsens, kan jeg anbefale et besøg på Industrimuseet. Der er nogle lejligheder, der er indrettet efter hver sit årti, det er ret sjovt at se. Der er også mange gamle ting og man kan købe Rich’s kaffe, som blev solgt under 2. Verdenskrig.

    Jeg elsker de her indlæg, med fokus på de nære dejlige ting, jeg bliver helt varm indeni og smilet kommer straks. Og det minder mig om, at selvom vi gennemgår forfærdelig mange svære ting i livet lige nu, så har vi de nære ting. Vi skal bare huske, at lade glæden over dem fylde os op.

    Kh.
    Anne-Marie

    • Ann-Christine skrev:
      4. november 2014 kl. 22:18

      Kære Anne-Marie,
      Mange tak for din søde hilsen! Jeg håber der snart kommer lidt medvind og solskin hos dig – og ja, jeg er noget så enig. Det er blandt andet når livet rusker lidt i os, at de små nære ting får ekstra værdi. Det er virkelig værd at lægge mærke til dem og værdsætte de små glæder, smil og solstrejf.
      Tak for tippet med industrimuseet, det vil jeg huske på :)
      Kh AC

    • CharlotteR skrev:
      4. november 2014 kl. 13:08

      Kommer lige til at tænke på at Post og Tele museumet på Købmagergade i Kbh, også er rigtigt sjovt for børn. Der kan man bla prøve gamle telefoner, se mobiltelefoner, genhøre Nokias ringetone og et ISDN modem smat prøve at ringe til hinanden i telefonbokse. Der er også et helt omstillingsbord, fra dengang hvor det var med snorretræk. Så sjovt, og så er det gratis. Der er en fin café på toppen.

      • Ann-Christine skrev:
        4. november 2014 kl. 22:22

        Ej, hvor fint! Det vil jeg se om vi kan nå, nu hvor vi lige snart skal til Kbh.
        Tak for tippet :)