Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/chokolade-troefler/ Julekonfekt Juleopskrifter, Kager og søde sager, Konfekt og slik

Chokoladetrøfler

Chokoladetrøfler er virkelig noget af det allerbedste chokoladeslik.

Jeg er fan og så er de faktisk ret nemme at lave selv og det er virkelig en himmelsk mundfuld, når den fløjlsbløde cremede chokolade trøffel smelter i en smagseksplosion.

Jeg vender dem i kakaopulver lige inden servering, for den usødet og lidt bitre kakaosmag giver et godt modspil til. Det samme med lakridspulver, som er et hit for alle der er begejstrede for smagen af lakrids.

Prøv også: flere lækre konfekt opskrifter her >>

PT6HPT30M20

Chokoladetrøfler

Tid i alt6 timer
Arbejdstid30 min.
Holdbarhed1 uge
Antal20 stk.
Ingredienser
  • 1 dl piskefløde
  • 140 g mørk chokolade, finthakket
  • 1 tsk honning
  • 1 spsk smør
  • 1 knivspids flagesalt
  • Til servering
  • 1 spsk kakao, usødet
  • 1 tsk rålakridspulver
  • 1 tsk guldstøv, spiseligt
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Fremgangsmåde

Varm fløden op til lige før kogepunktet. Kom den varme fløde i en skål med chokolade, honning, salt og smør.

Rør grundigt til al chokoladen er smeltet og massen er helt jævn. Hvis det gryner, så blend det hurtigt med en stavblender.

Kom i en lille beholder med bagepapir i bunden og sæt i køleskabet natten over eller i minimum 6 timer.

Skær ud i firkanter eller tril til kugler.

Vend trøflerne i kakao eller rålakridspulver og drys med en smule guld lige inden servering.