Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/rocky-road/ Julekonfekt Juleopskrifter, Kager og søde sager, Konfekt og slik

Rocky Road

Rocky road er så lækkert, her har jeg lavet en skøn julet version, som bliver skøn og fin med de lyserøde pebermyntestokke.

Den lækre konfekt, rocky road, kan varieres med forskellige nødder, kiks, karameller, skumfiduser, tørrede bær, frysetørrede bær, den variation af chokolade man foretrækker, lys, mælk eller mørk.

Nøgleordene til en god rocky road er en kombination af noget knasende, noget sejt og sødt (skumfiduser) og gerne noget til at afbalancere det søde i dette tilfælde mørk chokolade og nødder.

PT60MPT20M25

Rocky Road med pebermynte

Tid i alt60 min.
Arbejdstid20 min.
Holdbarhed3 uger
Antal25 stk.
Ingredienser
  • 50 g mandler
  • 30 g hasselnødder
  • 250 g mørk chokolade
  • 3 pebermyntestok
  • 75 g skumfiduser
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Fremgangsmåde

Rist mandler og hasselnødder på en pande ved middelhøj varme. Ryst panden nogle gange undervejs. Nødderne skal ikke tage farve, men hinderne på hasselnødderne skal lige revne og blive sprød. Kom mandler og hasselnødder i et rent klæde og gnid hinderne af hasselnødderne.

Temperer chokoladen.

Knus pebermyntestokkene med en kagerulle.

Beklæd en beholder a ca 20×20 cm med bagepapir og kom lidt af de knuste pebermyntestokke i bunden sammen med lidt skumfiduser.

Hæld halvdelen af chokoladen over, fordel med endnu et lag knust pebermyntestok, mandler og skumfiduser.

Rør let sammen og hæld resten af chokoladen over. Drys med de sidste mandler, skumfiduser og knuste pebermyntestokke.

Stil på køl og vent til chokoladen er helt stivnet.
Skær derefter i firkanter.