Småkager med ingefær og hasselnødder
Små lækre småkager med ingefær og hasselnødder, samt et sprødt lag perlesukker, som jo virkelig er så lækkert som drys på småkager.
De dejlige små sprøde mundfulde har en frisk smag fra ingefæren og så er de bare herlige med smag af smør, vanilje og sprød sukker. Du kan bruge lige præcis den udstikker du synes eller skære dejen ud med en kniv eller en klejnerulle, som også vil give et fint mønster til de lækre kager.
Prøv også: Opskrift på de lækreste pebernødder >>
Arbejdstid 45 min.
Antal 60 stk.
Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Småkager med ingefær og hasselnødder
- 300 hvedemel
- 1 tsk bagepulver
- 120 g sukker
- 0,50 tsk stødt ingefær
- 1 tsk vaniljepulver
- 150 g smør, blødt og stuetempereret
- 1 æg
- evt lidt koldt vand til at samle dejen
- Derudover
- 1 æggehvide, sammenpisket
- 25 g hasselnødder
- 25 g perlesukker
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Rør mel, bagepulver, sukker, ingefær og vaniljepulver godt sammen i en skål. Smuldr smør i melblandingen til det er godt smuldret sammen.
Pisk ægget saml dejen med ægget og evt. lidt koldt vand. Lad dejen hvile i køleskabet i min. 1 time eller til næste dag.
Rist hasselnødderne på en tør varm pande, til hinderne begynder at sprække. Kom hasselnødderne i et rent klæde og brug det til at gnubbe alle hinderne af. Hak derefter hasselnødderne fint.
Rul dejen ud på et meldrysset bord og stik dejen ud til småkager, som sættes på en bageplade med bagepapir. Pensl med æggehvide og drys med de finthakkede hasselnødder og lidt perlesukker.
Bag i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft i ca. 9-12 minutter.
Tag småkagerne ud af ovnen og lad dem køle af på en bagerist.
Hvordan smuldres blødt smør i dejen?
På samme måde som koldt smør :)
Hej
Jeg tror muligvis at jeg har fundet en fejl i “Jul” kogebogen.
På denne opskrift står der på intet tidspunkt ingefær i opskriften eller i fremgangsmåden. Ingefær bliver kun nævnt i overskriften..
Tak for nogle virkelig altid lækre opskrifter.! De bliver meget ofte brugt herhjemme.
Hilsen Simone
Hej Simone,
Ja, der har været en lille drillenisse på spil i bogens første oplag, det er rettet fremefter – se også tip under opskriften her, hvor jeg nævner det ♡
Rigtig god fornøjelse med julebogen og mange tak for din søde hilsen
Kh Ann-Christine
tusind tak
mvh inaya latif
virkelig god smager fint er en supper god snack til en lille tur
Hvor er det dejligt at høre. Mange tak for din søde hilsen, Inaya
Kh Ann-Christine
Hej Ann-Christine
En gang om ugen spiller jeg sammen med 2 andre musikere, og traditionen byder, at vi skiftes til at bage en kage. Jeg plejer at levere den samme kage med æble og kanel, når det er min tur, men nu ville jeg prøve din “Tarte Tatin til forandring.
1,50 kg skrællede æbler, som du har skrevet, syntes mig dog af temmelig meget, og da jeg regner med, at det er en trykfejl, forsøger jeg mig med 500 g. Det synes mig meget passende.
Her i skrivende stund er den i ovnen, så jeg er stadig spændt på resultatet.
Tak for dine opskrifter
Venlig hilse
Lars
Hej Lars
Mange tak for din hilsen, det er jeg glad for og jeg håber det blev en lækker kage!
Det er rigtig nok 1,5 kg jeg bruger (vægt inkl skræl og kernehus)
Kh Ann-Christine