Klatkager af risengrød
Klatkager er noget af det skønneste, når man har en rest risengrød i overskud. De er rigtig lækre til morgenmad, som en skøn eftermiddagssnack eller som en skøn dessert – og indimellem har mine børn også fået en klatkage med i madpakken.
Min familie har en hyggelig tradition med at lave klatkager til morgenmaden juleaftensmorgen. Det er jo virkelig de mest julede morgenmadspandekager der findes og det er et hit hvert år! Et sødt lille indslag til en julemorgenmad, som mine børn er meget begejstret for.
Prøv også:min opskrift på risengrød i ovn >>
Arbejdstid 30 min.
Antal 4 pers.
Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Klatkager
- Til risengrød
- 0,50 liter mælk
- 0,25 liter vand
- 1,50 dl grødris
- 1 drys salt
- Til klatkagerne
- 2 æg
- 40 g hvedemel
- 0,50 tsk bagepulver
- 2 spsk sukker
- 0,50 tsk vaniljepulver
- 1 tsk stødt kanel
- 1 spsk smør, til at stege i
- Til servering
- 1 dl græsk yoghurt 10 %
- 1 dl granatæblekerner
- 40 g hasselnødder
- 25 g pistaciekerner
- 1 knivspids stødt kanel
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Risengrød – skal afkøles, hvis man ikke har en rest tilovers
Skyl grødris i koldt vand og hæld derefter risene i en lille gryde tilsat vand og kog op. Hæld mælk i gryden og kog op til kogepunktet under omrøring.
Skru ned til svag varme, så grøden blot akkurat simrer og lad den stå med låg på. Rør jævnligt, cirka hvert 10. minut.
Smag til med salt, når grøden er klar.
Klatkager
Del æggene i æggehvide og æggeblomme i hver sin skål.
Rør den afkølede risengrød i en skål med æggeblomme. Vend hvedemel, bagepulver, sukker, vanilje og kanel sammen og rør det i risengrøden.
Pisk æggehviderne helt stive, og vend først 2 spsk. luftig æggehvide i dejen og vend derefter resten af æggehvide forsigtigt i.
Varm en pande op ved middelhøj varme med smør og kom dejen til klatkager på panden med en spiseske. Steg dem helt færdig på den ene side i 2-3 minutter, før de vendes og steges færdig på den anden side.
Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Hej
Det er lige gået op for mig, i hvor mange år du har været igang med Valdemarsro – det er jo vildt 😄
Men klatkagerne.. kan man følge samme opskrift, men tage udgangspunkt i havregrød i stedet for risengrød?
Vh. Helle
Hej Helle
Ja, det er faktisk lidt vildt – siden starten af 2007 og jeg er stadig vild med mit lille hjørne af internettet her :)
Man kan sagtens lave klatkager med havregrød også, vurder om der skal en anelse mere mel i, når du vender dejen sammen – det afhænger lidt af hvor våd grøden er.
Rigtig god fornøjelse
Kh Ann-Christine
Dem glæder jeg mig til at lave. Jeg fik ofte klatkager hos min mormor og morfar.
Min mormor lavede nogle gange “polske klatkager”, som hun kaldte dem. Så vidt jeg ved var det klatkager med revner æbler i – det smagte rigtig godt.
Uhm, det lyder også virkelig lækkert!
Tak for din fine hilsen og gode tip til variation
Godt nytår
Kh Ann-Christine
Kan man lave “dejen” aften inden, også stege dem om morgenen?
du skal blot vente med at vende den med de piskede æggehvider, da dejen ellers falder sammen
Rigtig glædelig jul
Kh Ann-Christine