Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/haakonskager/ Afternoon tea Cookies og Småkager, Juleopskrifter, Julesmåkager, Kager og søde sager

Håkonskager

Håkonskager er en skøn klassiker i julekøkkenet, men den dejlige småkage, kan nu sagtens bages året rundt og smager skønt til både julehyggestunder og til en dejlig kop  dampende varm te i efterårsmånederne.

Den milde smag af marcipan, smør, sukker og vanilje, med den knasende sprøde sukkerkant omkring, er helt uimodståelige og smager af lige én mere … Småkagen er enkel og lækker, og kan også fint bruges som en basisopskrift til at variere med fx lidt hakket chokolade eller lignede.

Prøv også: flere skønne opskrifter på julesmåkager her>>

PT3HPT25M40

Håkonskager

Tid i alt3 timer
Arbejdstid25 min.
Holdbarhed2 uger
Kan frysesJa
Antal40 stk.
Ingredienser
  • 1 vaniljestang
  • 80 g flormelis
  • 200 g smør
  • 100 g marcipan
  • 0,50 øko citron, lidt fintrevet skal herfra
  • 250 g hvedemel
  • Til kanterne
  • 1 æggehvide
  • 1 dl perlesukker
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Fremgangsmåde

Flæk vaniljestangen på langs og skrab kornene ud. Fordel dem i flormelis og kom alle ingredienserne til dejen – undtagen æggehvide og perlesukker – i en foodprocessor og rør dem sammen ved lav hastighed. Det kan også gøres i en skål, så er det nemmest at rive marcipanen og skære smørret i små tern først.

Saml dejen i en god tyk rund stang, som sættes i køleskabet til næste dag – eller minimum 2 timer.

Pensl dejen med æggehvide hele vejen rundt og rul den godt i perlesukker.

Skær småkagerne ud i cirka 1/2 cm tykke skiver og læg dem på en bageplade med god afstand mellem. Bag kagerne i en forvarmet ovn ved 170 grader varmluft i cirka 10 minutter.