Hasselnøddesmåkager
Hasselnøddesmåkager med chokolade og rigelige mængder af hasselnødder er en af mine yndlingssmåkager – som jeg bager både ved juletid og resten af året. Hasselnødderne giver smag ala nøddecreme til småkagen, og særligt hvis man bruger de gode piemonte hasselnødder, som smager helt vidunderligt.
Denne lille småkage er så sprød og lækker. De holder sig dejligt sprøde i et par uger i en tætsluttet småkagedåse og de er virkelig gode til både te, kaffe og et glas mælk.
Prøv også: opskrifter på flere julesmåkager >>
Arbejdstid 20 min.
Antal 40 stk.
Kan fryses Ja
Vil du gerne have billede på udskriften?Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Hasselnøddesmåkager
Hold min skærm tændt,mens jeg laver mad
- 150 g smør, stuetemperatur
- 100 g sukker
- 100 g brun farin
- 1 æg
- 225 g hvedemel
- 1 tsk bagepulver
- ½ tsk vaniljesukker
- 1 nip salt
- 175 g hasselnødder
- 130 g mørk chokolade, finthakket
- ½ tsk flagesalt, til drys
Pisk smør, sukker og farin, til det er luftigt, og pisk derefter ægget i.
Bland hvedemel, bagepulver, vaniljesukker og salt sammen, sigt det i dejen og rør det godt sammen.
Rist hasselnødderne på en tør varm pande, til hinderne begynder at sprække. Kom hasselnødderne i et rent klæde og brug det til at gnubbe alle hinderne af. Hak derefter hasselnødderne så omkring 2/3 af hasselnødderne er fnthakkede og resten mellem-grofthakkede. Vend hasselnødder og chokolade i dejen.
Form små runde kugler på størrelse med en hasselnød med skal og sæt dem på bageplader med bagepapir. Giv kagerne et lille tryk, så de flader en smule ud. Drys med lidt flagesalt.
Bag dem i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft i 11-14 minutter, til de er gyldne og sprøde. Lad dem køle af på en bagerist.
Hold min skærm tændt,mens jeg laver mad












Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Hej.
Har lige bagt hasselnøddesmåkagerne og er svært godt tilfreds. De smager virkelig godt og er fint sprøde, så ikke sidste gang jeg bager dem.
Men altså, du skriver der bliver ca 40 og størrelsen skal være som en hasselnød! Jeg trillede dem på størrelse med en valnød og fik 80 ud af det og kom enda lige knap nok så mange nødder og meget chokolade i som angivet. Blot til orientering!
Hej Ingrid
Det må jeg da lige få testet igen og talt op, så opdatere jeg størrelsen og antal derefter :) Jeg bliver helt i tvivl om jeg har tastet forkert …
Jeg er glad for at høre du er vild med dem! Det er også en af mine favoritter.
Kh Ann-Christine
Min hasselnødde kagedej er blevet helt tør?
Kan den reddes.
Vh
Linda Madsen
Hej Linda
Dejen er lidt fast i det, men prøv at lade den stå lidt og vend den så ud på køkkenbordet og ælt den sammen med hænderne. Så bør den fint samle sig. Hvis den ikke arter sig, så tilføj en spsk koldt vand.
God fornøjelse og glædelig jul
Kh Ann-Christine
Hej – prøver lige dem her da de ser meget lækre ud.
Du skriver at de runde kugler skal være på størrelse med en hasselnød med skal 🤔 – det virker lidt småt ift billedet.
Mener du en valnød?
Har lige lavet dem og trillet dem på str. med en valnød og alligevel fået 80 stk😉
Hej Helle
De er så lækre, nu får jeg helt lyst til at bage dem igen snart :)
Jeg laver dem ret små til småkager, som en god stor hasselnød med skal. De flyder ud under bagning. Man kan dog frit vælge størrelsen, så du kan også fint lave dem lidt større, som en valnød.
God fornøjelse
Kh Ann-Christine