Vaniljesukker
Vi bruger en hel del vanilje herhjemme og jeg elsker de sorte prikker som er så fine, smagsfulde og aromatiske i desserter, kompot fx denne rabarberkompot, is, kager og andre lækkerier.
Jeg opbevare de tomme vaniljestænger i et glas med sukker. Sukkeret konservere de tomme vaniljestænger, så de holder sig godt og det er nemt lige at snuppe en vaniljestang op og koge med i en ret, grød eller dessert. Det sukker der er i glasset smager mildt og aromatisk af vanilje. En hjemmelavet vaniljesukker smager bare så meget bedre, end det man kan købe og så er det toplækker genbrug af de tomme stænger.
Arbejdstid 5 min.
Antal 1 portion
Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Vaniljesukker
- 2 dl sukker
- 10 vaniljestang
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Skær de tomme vaniljestænger i mindre stykker og kom dem i et glas med sukker, og fyld op til glasset er ved at være fyldt med vaniljestænger. Sukkeret konservere vaniljen, så det kan holde sig længe.
Blend vanilje og sukker i elektrisk kaffekværn eller krydderikværn eller i en foodprocessor.
Anvendes som alm vaniljesukker.
1 portion svarer til 2 dl
Hej.
Jeg bruger Blomsterberg polynesiske vaniljestænger, så tænker de jo er større end dem man køber i butikker, så skal man stadig bruge 7 at. af dem, til at lave vaniljesukker af?
Det kommer sig ikke så nøje hvor mange du bruger, det er mere et spørgsmål om hvor koncentreret vaniljesukkeret bliver, så det er blot at prøve dig frem :)
Min erfaring efter mindst 30 års eksperimenter er, at bedste resultat opnås ved at klippe stænglerne, som du gør, men lad dem tørre ind først. Brug en af de moderne kaffemøller, der kan få.s til ca. 50 kr., de holder nemt til opgaven.
nb. En billig slave-cognac fra Tyslkandsturen forbedres betydeligt, hvis man sænker en vanillestang ned i flasken et par dage.
Din hjemmeside ser spændende ud.
Venlig hilsen Hjermind
Tak for de fine gode råd, mine tørrede godt ind af at blive opbevaret i sukker i noget tid, så måske er det derfor at min vaniljesukker er rimelig nem at hakke med en minihakker. Jeg kunne dog sagtens forestille mig at de bliver finere i kaffekværnen. Det må testes næste gang.
Kh Ann-Christine
Hej Ann-Christine
Jeg elsker simpelthen din blog og har efterhånden prøvet rigtig mange af dine opskrifter, så bare en lille tak til dig og ønsket om et godt forår.
Hilsen Merethe
Hej Merethe,
Hvor er det bare super dejligt at høre! Tusind tak :)
Også et rigtig dejligt forår til dig, lad os håbe det bliver lunt med masser af solskinstimer
Kh Ann-Christine
Jeg gemmer også min tomme vaniljestænger i et glas sukker, men det er for at bruge sukkeret, som får en skøn vaniljearoma. Jeg har aldrig overvejet at blende det sammen, men det giver da ret god mening.
Ja, det er super genbrug af hele den fine vaniljestang :)
Kære Ann-Christine
I går aftes søgte jeg efter nogle sprøde og lækre vafler til min kæreste og jeg. Som en lille dessert inden sengetid. Pludselig fandt jeg ind på din side, og inden længe havde jeg glemt alt om vaflerne. Ikke fordi opskriften ikke så god ud, men fordi jeg var blevet fanget i dit smukke net af de fineste opskrifter. Jeg havde simpelthen for travlt med at lave en madplan til de næste ti år. Så tillykke til både du og jeg – jeg er nu fast inventar og du er min nye seje og fine inspirationskilde.
P.S. Min kæreste var vild med vaflerne, så mon ikke alle dine andre lækre opskrifter også falder i god jord.
Med ønske om en dejlig sommer og et stort tak, for dit store engagement for mad og den fineste blog.
Kh Line Cecilie
Kære Line Cecilie,
Årh, hvor er du sød at skrive det til mig! Tusind tak, det gør mig rigtig, rigtig glad !
Dejligt at du fandt vej her forbi min blog – og har lyst til at blive hængende, ikke mindst.
Rigtig dejlig sommer til dig og din kæreste.
Kh Ann-Christine
Jeg gemmer også mine gamle vaniliestænger, og putter dem i glas med sukker. En gang prøvede jeg at blende/pulverisere det til min egen fine vaniliesukker, men synes jeg havde svært ved det. Brugte minihakkeren der fulgte med min Bamix (eeeeelsker min Bamix), men måske du har et bedre forslag?
Kh Sarah
Hej Sara, mine vanilje stænger var blevet lidt tørre (hårde) af at stå i sukker i nogle uger. Så måske hjalp det – som en anden læser skriver så hjælper det at lade dem tørre lidt. Mit vaniljesukker bliver groft, men det lykkedes ganske fint. jeg bruger også Bamix minihakkeren ;)
Kh Ann-Christine
Det ser så lækkert ud, jeg skal netop til at igang med samme projekt, har en masse tomme vaniljestænger liggende, så tænkte det skulle til at være :)
Blev det godt? :)
Det blev rigtig godt, der er jo ikke meget der slår vanilje, det er bare lækkert :)
Jeg kan heller ikke stå for vanilje :)
God idé! Det må jeg huske! Her bager jeg jo også en del, men har ikke været god til at gemme de tomme stænger.
Dejligt at du kan bruge tippet :)
Hej Ann-Christine.
Hvilken minihakker har du? Jeg er nemlig selv på jagt efter en, og har kigget på flere forskellige, lige fra de billige i Coops til de lidt dyrere af slagsen og jeg er lidt i vildrede. Den skal jo kunne hakke lidt hårdere ting og også hakke fint nok. Har du nogen erfaringer ?
Hilsen Lene
Hej Lene,
Jeg bruger en Bamix blender og den minihakker der hører dertil. Den gør det super fint for mig og blenderen er fantastisk til smoothie og pestoer. Jeg bruger minihakkeren til alt fra mandelmel, pesto, vaniljesukker osv.
Kh Ann-Christine
Hej!
Jeg var så heldig at få en krydderikværn fra Moulinex (The Original Grinder) til jul, den er supergod og kan også bruges til hårdere krydderier som f.eks. hele stjerneanis. Vanillestængerne skal dog tørre lidt inden :)
Hilsen Camilla
Den må jeg da lige tjekke ud :)
Godmorgen!
Det var så dagens lektie for mig! Det er jo åndssvagt at smide de brugte vanillestænger ud. Med alle de kager mm., som jeg laver kan jeg hurtigt og nemt producere mit eget vanillesukker! Tak for at minde mig om det!
Btw. billedet i midten er smukt!
Mvh Ulrika
Hej Ulrika,
Ja, og til visse retter kan man så sagtens erstatte vaniljestængerne med det hjemmelavede vaniljesukker – det er rent guld :)
Dejlig weekend til dig
Kh Ann-Christine