
Mine forældre bor lidt ude på landet og har de dejligste frugttræer, bærbuske og andet godt. Lige nu er det rabarbertid og da vi var på besøg i fredags hos dem, fik jeg et par stykker med tilbage til sommerhuset. Jeg var lidt for beskeden i forhold til den mængde jeg fik med, for hold nu op hvor er de lækre. Jeg ville ønske, at jeg havde taget mindst 3 gange så mange med. Måske havde jeg bare glemt hvor lækkert nylavet rabarberkompot egentlig er. Sødt og syrligt møder vanilje. Rabarberkompot er vidunderligt, smukt med den flotte røde farve og de sorte vaniljekorn og så smager rabarberkompot perfekt til morgenmadsbordet – og til mange andre ting.

Opskrift på rabarberkompot – ca 1 1/2 dl (gang den gerne op)
- 1 dl rabarber skåret i 1-1 1/2 cm stykker
- 1/2 stang vanilje, både kornene og stænglen
- 1 1/2 spsk rørsukkeren
Vaniljestangen snittes igennem på langs og vaniljekornene skrabes ud og skilles af i sukkeret. Alle ingredienserne, også vaniljestængerne kommes i en lille gryde, og det røres godt sammen. Lad det stå i et kvarter til en halv time. Tænd for varmen og varm op under omrøring. Det skal have omkring 3-7 minutter, hold øje for pludselig er rabarberen blød og den skal ikke være overkogt. Vi spiste den til skyr og oven på ostemaden. Men rabarberkompot smager også pragtfuldt som tilbehør, til alt fra kylling til frikadeller.



















Mums, rabarberkompot er bare en forsommer yndling.
Rabarber, står nummer 1, på listen over hvad jeg gerne vil plante i vores have.
Den er også på min haveønskeliste og jeg ved at jeg garanteret kan få en klump til at plante fra min søde mor :)
Mmmhh, det ser godt ud! Vi har fyldt fryseren med rabarber, som skal bruges til rabarber-trifli til navnefest på søndag. Det smager bare så godt af sommer og sol…
Uhmmm, bare det var mig der havde fryseren fyldt med rabarber! Jeg må prøve at lokke min mor til at tage et par stængler med når de besøger os snart :)
Mmm, hvor ser det lækkert ud! Det er altid så delikat med de små vanillekorn.
Det lyder hyggeligt med sommerhusophold. Tillykke med salg og det hele. Jeg er rigtig spændt på at høre hvad du nu kommer til at kaste dig over :)
Og velkommen til Jylland da ;)
Mange, mange tak, Mette. Det er skønt at være her :)
De vaniljekorn kan jeg heller ikke stå for, de smager fantastisk og så er de visuelt bare så smukke midt i alt det røde rabarber. Vanilje er jo egentlig smuk i det meste.
:-) Jeg tager et dejligt bundt rabarber med til dig næste gang vi ses!
Så lækkert du præsenterer dit serveringsforslag med brød, æg og kaffe! Så bliver det ikke bedre!
Søde, søde mor! Det glæder jeg mig til, så skal I få rabarberkompot :)
Uhh, rabarber er også en af mine yndlings. Måske fordi det er noget af det første, der dukker op af jorden.
Ja, måske derfor. Det smager vidunderligt, syrligt og så matcher det vanilje og sukker på bedste vis. Et skønt forårstegn
Jeg elsker også rabarber; vi har en vinrabarber og en af de “almindelige” som er lidt mere sur i haven og de to planter giver bare så meget rabarber. Jeg har desværre en lille have og har egentlig ikke plads til det, men faktisk er rabarber planten temmelig dekorativ og i særdeles hed blomsten er super flot, hvis man da nænner at lade den gå i stok :-).
Jeg har vokset op med meget selvforsynende forældre og er vant til at man henter det i haven, som man skal bruge, så uanset plads eller ej, så har jeg valgt at prioritere at jeg bare VIL have lov til at nyde at kunne hente lidt fra min egen have ind, så jeg har efterhånden fået lavet plads til rabarber, solbær, stikkelsbær, blåbær, hindbær, jordbær. store tornefri brombær, ribs og espalier træer i æbler og pærer :-).
- og jeg ELSKER det, elsker at kunne gå ud og hente en portion til en kage, lidt kompot eller min favorit : en crumble kage med sure grønne æbler samt med en blanding af bær og en kokos dej henover – ind i ovnen og nydes med en GOD vanilie is. MUMS….
Det er skønt at høre. For mig er det også en stor rigdom at kunne hente mad og lækkerier ude i sin egen have. Det er også en god måde at lære hvad der hører til årstiden. Vi får en minihave, men en spisehave – det skal det være :) Og der er både æbletræer og stikkelsbærbuske :) Jubii
P.S er bare nødt til at sige, at jeg ELSKER din blog og får så meget inspiration herinde. Du er super skøn sådan at dele ud af gode opskrifter og små tips på at gøre det hele lidt nemmere ind imellem :-) Keep on going søde…..
Tusind tak, søde Conny! Det gør mig rigtig glad :)
FANTASTIK BLOG.. :-)
Tjekker den stort set hverdag og finder faktisk altid stor inspiration her…
Bælger du edamamebønner eller spiser du dem med skræl.. Kan se at i den spicy opskrift er det uden bælg.. Men hvad med din egen opskrift??
:-) Go´ weekend.. Pernille
Hej Pernille.
Det er jeg super glad for at høre :)
Jeg tilbereder dem med skræl i begge opskrifter. Men skrællen er uspiselig, så jeg nipper dem ud under måltidet :)
God weekend
Kh AC
hej
du havde et link på en butik som solgte vanillestænge på nettet sammen med rabarberkompot
da du vist den første gang, og nu er den væk????? kan du vise den igen, for det så super godt ud og har lyst til at købe der. tak for det.
mvh peter
Hej Peter,
Jeg mindes ikke lige nogle links til vaniljestænger her … men prøv at tjek denne side: http://www.vanillamart.co.uk
Kh Ann-Christine
Det må jeg sige: aldrig har jeg smagt så dejlig en rabarberkompot.
Nu skal vi bare have den hele tiden, til alt hvad vi spiser.
Lis Frederiksen
Hvor er det dog dejligt at høre, vi er også vilde med den herhjemme