Kammerjunkere


Kammerjunkere er et hurtigt og overskueligt lille bageprojekt, som Johan og Julie elsker at være med til. Det eneste der er svært er at vente på, at de først må spises til dessert … -så vi prøvesmagte naturligvis inden og det kan varmt anbefales at lave en stor portion, for de holder sig glimrende en lille uges tid i en kagedåse.
Der er virkelig ikke noget meget mere sommerskønt end aftensmad spist under den blå himmel i haven, blomster i haven, hjemmedyrkede sprøde krydderurter, summende humlebier i lavendelblomster og sprøde nybagte kammerjunkere i selskab med søde danske jordbær og hjemmelavet koldskål.
Prøv også: Opskrift på hjemmelavet koldskål her >>
Kammerjunkere
- 100 g hvedemel
- 25 g grahamsmel
- 1 tsk bagepulver
- 50 g rørsukker
- 50 g smør
- 1 spsk vaniljesukker, evt hjemmelavet
- 1 æg
- 1 øko citron, revet skal herfra
Se videoen, hvor jeg viser opskriften her>>
Bland de to slags mel, bagepulver, sukker, citronskal og vaniljesukker godt sammen i en skål.
Smuldr smør i melblandingen til det er som groft savsmuld.
Saml dejen med æg og ælt hurtigt dejen sammen.
Skær små stykker på ca. 6 g., og tril dem til små kugler, som lægges på en bageplade med bagepapir.
Giv dem alle sammen et tryk på midten med pegefingeren, så de bliver flade. Bag i en forvarmet ovn ved 150 grader varmluft i 15-20 minutter.
Spis med lækker hjemmelavet koldskål.
hej Ann-Christine!
super lækker blog, elsker at få inspiration fra dine opskrifter..
men lige et lille spørgsmål, grahamsmel, er det 25 g eller 125 g, for i ovenstående skrift står der 125 g og i selve opskriften står der 25 g :)
Hej Trine,
Tusind tak :) Jeg kan godt se at det stod lidt gnidret, så det kunne misforståes. Jeg har lige rettet det lidt. Det er kun 25 gram grahamsmel og hvis man ikke er til grahamsmel, så er det 125 gram hvedemel i alt
okay lækkert!
det skal helt sikkert hjem og laves :) fortsat god sommerdag
Tak, jeg håber du fik lavet de skønne kammerjunkere – i dag er det jo ikke ligefrem koldskålsvejr ;) (selvom man jo altid kan spise den slags lækkerier)
Åhh der er bare ikke noget bedre end koldskål med kammerjunkere – og så endda hjemmelavet! :O) Det lyder som et projekt her for de kommende fridage :O)
Det er virkelig noget af det bedste. Til vores næste portion skal vi desuden have friske bær i koldskålen, det havde vi ikke lige på lager igår :) lad os krydse fingre for varme sommerdage de kommende dage (på trods af hvad vejrudsigten lover pt)
Hej Ann-Christine,
Tak for en vidunderlig blog – du laver så mange lækre ting, det er meget inspirerende!
Tror du, man kan bruge mandelmel her i stedet for?
Kærligst Kristine
Hej Kristine,
Uhmmm, ja! Det tror jeg det kunne blive helt fantastisk lækkert. Det kribler helt i fingrene at prøve det med det samme ;)
Det skal testes!
-og selv mange tusind tak, det er jeg så glad for at du synes :)
Kh Ann-Christine
Der er ikke noget bedre en masser af kammerjunkere og lidt koldskål – desværre kan kæreste ikke følge min kærlighed for det, og samtidig er det ikke så sundt igen.
Men nu har jeg jo en god undskyldning til at bage dem med lidt grahamsmel i :-)
Det er en skøn sommerdessert, og koldskålen er ikke så slem på sundhedsskalaen. Kammerjunkerne bliver nu ikke meget sundere med grahamsmel, men det kan vi godt lege at de gør ;-)
Godt min kæreste ikke læser med. Han ville gå helt bananas og ikke snakke om andet end kammerjunkere i flere døgn :-) Han elsker koldskål og kammerjunkere.
:D Det er da også skønt! Han vil sikkert blive glad hvis du bager denne lige portion ;)
Jeg skal også ha lavet en stor portion snarest, for jeg synes de er bedst når de har lagt i kagedåsen lidt og er blevet tørre:)
Uhm, tror vi skal have koldskål til dessert imorgen:)
Vi må lige håbe på mere koldskålsvejr, det smager altid godt – men en smule bedre på lune solrige sommerdage
De skal da prøves! Må jeg spørge, de træstammer du bruger som bord, hvor høje er de ca? Og omkreds?
Ja selvfølgelig. Mine træstammer er ca 45 cm høje og 35 i omkreds.
Årh yes.. Elsker kammerjunkere og gør det dem bestemt ikke værre, at de er hjemmelavede. Glæder mig meget til at prøve disse. Mmm.
Rigtig god fornøjelse – og lad mig endelig høre hvad du synes om dem.
Sikke en god og nem opskrift. Lavede dem i går og børnene er vilde med dem :)
Hvor er det dejligt at høre :)
Du glemte at skrive hvad du gør med citronskal, men jeg forsøgte mig bare med at putte den i dejen…..
sidder nu og nyder koldskål – har dog købt en ny lækker økologisk variant – laver man den selv skal man jo bruge pasteuriserede æg, og det vil jeg ikke da de ikke findes økologisk. Har ikke fundet dem – endnu.
Skøn blog du har.
smil Lene, Århus. :0)
Hej Lene,
Tak. Og jeg har lige rettet til med citronskallen, godt du fandt ud af det alligevel :)
Personligt bruger jeg aldrig pasteuriserede æg, men æggeblommer fra økologiske æg. Det er efterhånden mange år siden der sidst har været salmonella i danske æg og fødevarestyrelsen var ude for et par år siden og sige at risikoen i Danmark kun var teoretisk da det ikke var set længe. Så vi tager chancen – men det er naturligvis helt op til en selv at vurdere.
Kh Ann-Christine
Hvis man nu ikke har noget hjemmelavet vanillesukker, er det så stadig den samme mængde der skal bruges. Forestiller mig at hjemmelavet vanillesukker er “mildere” end det man køber.
Mvh. Lene
Hej Lene,
Det er længe siden at jeg har smagt købt vaniljesukker, men min hjemmelavede er ret kraftig i smagen. Mon ikke mængden er nogenlunde den samme – det ville jeg nok prøve. Og det kan også sagtens være kornene fra en halv god vaniljestang man bruger i stedet.
Kh Ann-Christine
Jeg bruger blødt smør og rører dejen på røremaskine, putter i en sprøjtepose og sætter det af i små toppe. Så slipper man for fedtede fingre, og det er meget hurtigere ☺
De smager også godt med et twist kardemomme i stedet for citron.
Sikke et godt tip, tak for det! Det skal vi da prøve næste gang (lad os lige håbe på mere koldskålsvejr og solskin)
Og godt tip med kardemomme, jeg får næsten lyst til at supplere det med revet øko appelsinskal :)
Kammerjunkerne er simpelthen utrolig gode.
Min mand har diabetes, så jeg bager alt med Hermesetas i stedet for rør-sukker og alm. sukker, men der er så meget andet godt i dem, at han ikke tænker på forskellen.
I det hele taget bruger jeg altid opskrifter fra jeres side, når der skal bages, og hvis jeg vil prøve nogle nye opskrifter, tager jeg først et lille kig herinde – som regel med god erfaring.
Så mange tak fra min mand og mig….. Vi elsker begge jeres mad. *SS*
Hvor er det bare dejligt at høre! Tusind tak for jeres søde hilsen og tilbagemelding på opskriften og min blog, det glæder mig ♡
Kh Ann-Christine
De er jo overraskende gode, jeg faldt tilfaeldigt over din side, da jeg googlede opskrift paa kammer junkere. Har forsøgt mig i mange aar men de blev aldrig rigtigt som ønsket, men de her er noget ud over det saedvanlige. Vi bor paa landet i Australien og maatte bruge det vi nu havde, saa der kom brun farin i i stedet for rørsukker og fuldkorns spelt mel i stedet for grahams. Men jeg skal ogsaa prøve med mandelmel en anden dag. Citronen hentede vi ude paa traeet, saa den er i hvert fald økologisk.
Hvor er det skønt at høre – og det lyder jo virkelig ekstra lækkert med friskhøstede citroner fra eget træ.
Tusind tak for din søde hilsen og tilbagemelding på opskriften :)
Kh AC
Hej!
Bare lige et tip til andre herfra:
Jeg har lavet denne opskrift på kammerjunkere efterhånden mange gange nu til vuggestuebørn, og kan anbefale at fordoble mængden af grahams- eller fuldkornsmel (og så bruge det mindre almindelig hvedemel), og halvere mængden af sukker. Vær obs på, at der måske skal bruges et æg mindre.
Resultatet er stadigvæk så godt og børnene er vilde med dem! ❤️
Desuden får jeg mange flere kammerjunkere end angivet – jeg har for eksempel i dag lavet 240 kammerjunkere af en tredobbelt portion.
Størrelsen på mine kammerjunkere er en my mindre end købeudgaven af kammerjunkere ?
Tak tak tak for en dejlig blog, som jeg bruger ofte til inspiration på mit arbejde som kostfaglig i en vuggestue.
Kh Emilie
Hvordan opbevarer du kammerjunkerne? Og hvor længe kan de holde sig?
Jeg opbevarer dem i en småkagedåse eller anden lufttæt beholder og de holder sig fint en uges tid.
ALternativt kan dejen fryses ned og så kan de bages løbende sommeren igennem :)
Kh AC
Jeg må indrømme, at jeg er helt vild med dine opskrifter. Godt nok laver jeg dem om, så det bliver både sukkerfrit og som vi bedre kan lide maden, men det er så perfekt med alle de råd, inspirationer og ideer, jeg får gennem dig. Det har faktisk også opmuntret mig til at lave min egen kogebog, som naturligvis skal gå i arv til mine børn.
Tusind tak for det. :-)
Tusind tak for din søde hilsen, hvor er det dejligt at høre!
Rigtig skøn weekend
Kh AC
Absolut nogle skønne kammerjunker, selvom jeg har udskiftet grahams-melet med rug-mel og brugt Easis sukkerfri produkter i stedet for sukker. På denne måde kan min mand med diabetes også nyde dine skønne retter, og på trods af at vi ofte har gæster til mad, kan de heller ikke smage forskellen på sødemidlet.
Så tak for en skøn side…. Det er nok den bedste, jeg endnu er stødt på.
:-)
Tusind tak for din søde hilsen og fine tilbagemelding på opskriften, hvor er det dejligt at høre!
Rigtig skøn søndag
Kh AC
Hej elsker dine opskrifter. Vil man kunne undlade grahams mel og kun bruge alm mel jeg over vejer at prøve og lave dem men har kun alm mel
Ja, sagtens!
Rigtig god fornøjelse og mange tak for din søde hilsen
Kh AC
Nøj hvor er de gode??
Hvor er det dejligt at høre, tusind tak for din fine hilsen og tilbagemelding på opskriften
Kh Ann-Christine
Kammerjunkere i ovnen.. Elsker dine opskrifter :)
Tusind tak :)
Håber de bliver gode!
Kh AC
Super nemme at lave??Og smager virkelig godt???
Synd at man ikke kan lægge et billede op, for de er så fine.
Hej Henriette
Hvor dejligt at høre! Du er meget velkommen til at dele et billede med mig på facebooksiden: https://www.facebook.com/Valdemarsro/ fx. :) Det kunne være hyggeligt ♡
Kh AC
Kære Ann-Christine
Bruger du varmluft eller alm ovn til at lave kammerjunkerne :-)
Elsker dine opskrifter!
Kære Regina
Det er varmluft og er fluks opdateret i opskriften.
Mange tak for din søde hilsen ♡
Kh Ann-Christine
Hej…?
Går det an at lave dejen og så opbevare den i køleskab til næste dag, inden der trilles, trykkes og bages?
vh Torben
Ja, det kan den sagtens. Lad den evt stå på køkkenbordet 15-20 minutter efter du har taget den ud af køleskab, så er den nemmere at arbejde med.
Kh AC