Koldskål med jordbær og brændte mandler
Koldskål med ymer, friske jordbær og sprøde brændte mandler er virkelig en god variant til den bedste koldskål med kammerjunker.
Jeg har brugt mere ymer og lidt mindre citron i denne variant og de brændte mandler giver en knasende sprødhed som er en herlig sommerudgave af julens skønne brændte mandler.
Perfekt til fx at spise til sankthans eller den 24 juni, hvor der er præcis et halvt år til juleaften ♡
Prøv også: min opskrift på koldskålsfromage >>
Arbejdstid 20 min.
Antal 4 pers.
Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Koldskål med brændte mandler og jordbær
- 7 dl kærnemælk
- 7 dl ymer
- 2 æggeblommer, æggeblommerne herfra
- 2 spsk sukker
- 0,50 tsk vaniljepulver
- 0,50 citron, 2 spsk saft herfra
- Brændte mandler
- 1 håndfuld mandler
- 2 spsk sukker
- 1 spsk mørk sirup
- 1 bakke jordbær
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Kom sukker og sirup på en pande, sammen med mandler og varm op ved middelvarme under omrøring til det er smeltet og koger tørt. Rør videre til karamellen smelter en smule igen. Hæld mandlerne ud på bagepapir og lad dem køl af.
Pisk æggeblommer, vanilje og sukker til æggesnaps. Pisk derefter ymer, kærnemælk og citron i.
Hak de brændte mandler og skær jordbærrene i skiver.
Hæld koldskålen i skåle og server med jordbær og de brændte mandler.
Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Hej! Jeg bor i Sverige der kærnmelk ikke kan købes. Men jeg kan så godt like koldskål. Kan man skifte kærnmelk med någet andet?
Hej Agneta
Du kan bruge kefir, yoghurt eller lignede syrligt mælkeprodukt
Rigtig god fornøjelse
Kh Ann-Christine
Er det almindelige æggeblommer, du bruger, eller skal de være pasteuriserede?:-)
Jeg bruger altid selv friske økologiske æggeblommer og ikke pasteuriserede – men det er et individuelt valg om man har det bedst med det ene eller det andet.
Uhm, hvor lyder det lækkert-den opskrift tager jeg med til Fejø:)
Jeg håber I får dejlige sommerdage :)