Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/stikkelsbaer-marmelade/

Stikkelsbær Marmelade

Skøn stikkelsbær marmelade, som er både sød og syrlig – og har fået et dessertskønt strejf af aromatiske vaniljeprikker.

Vores stikkelsbærbuske er fyldt med både røde og grønne sødmefyldte bær. Uanset om man har røde eller grønne stikkelsbær i haven, så er opskriften skøn til begge varianter. Smag marmeladen lidt til med en smule ekstra sukker, hvis dine stikkelsbær er meget syrlige eller du gerne vil have marmeladen lidt sødere.

Prøv også: min opskrift på jordbærmarmelade >>

PT50M

Stikkelsbær marmelade

Tid i alt50 min.
Arbejdstid20 min.
Holdbarhed1 måned
Antal0.5 liter
Ingredienser
  • 500 g stikkelsbær
  • 400 g sukker
  • 1 citron, friskpresset saft herfra
  • 0,50 vaniljestang
  • 1 spsk cognac, eller lignende spiritus
Udskriv 
Fremgangsmåde

Nip blomsterstilken af stikkelsbærrene.

Flæk vaniljestangen, skrab kornene ud og fordel vaniljekornene i sukkeret. Kom de hele stikkelsbær, vaniljesukker og citronsaft i en gryde.

Kog op og skrue derefter ned for varmen til det simre.

Lad det simre ved lav-middel varme uden låg i cirka 30 minutter, til det koger lidt ind.

Hæld på et rengjort skoldet glas, skyllet i lidt stærk spiritus.