Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/hjemmelavet-chokoladeis/ Is Kager og søde sager

Chokoladeis

Fyldig hjemmelavet chokoladeis med en intens smag af chokolade, som smager vidunderligt!

Brug en chokolade du synes smager skønt at spise som den er.

Jeg kan godt lide at bruge en mørk chokolade 55-60% og det er sukkermængden i opskriften afstemt til. Bruger du en mørkere chokolade vil isen bliver knap så sød, men stadig virkelig lækker.

Prøv også: min opskrift på en lækker jordbæris >>

PT5HPT60M4

Chokolade is

Tid i alt5 timer
Arbejdstid60 min.
Holdbarhed2 måneder
Kan frysesJa
Antal4 pers.
Ingredienser
  • 1 vaniljestang
  • 2 dl sødmælk
  • 4 dl piskefløde
  • 4 æggeblomme
  • 110 g sukker
  • 160 g mørk chokolade, finthakket
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Fremgangsmåde

Skær vaniljestangen igennem på langs og skrab kornene ud. Kom den tomme vaniljestang, mælk og piskefløde i en gryde og varm op til 90 grader.

Kom æggeblommer, vaniljekorn og sukker i en skål og pisk til en luftig og lys æggesnaps.

Fjern vaniljestangen fra gryden og pisk langsomt vaniljefløden i æggeblandingen. Pisk konstant, til det er blandet godt sammen. Hæld blandingen tilbage i gryden og varm langsomt op under konstant omrøring, til temperaturen er præcis 80 grader – mål med et sukkertermometer.

Hæld den varme vaniljecreme over den finthakkede chokolade i en skål og giv det en hurtig tur med stavblenderen, til cremen er helt jævn og ensartet.

Hæld iscremen i en skål og sæt den på køl i 1 time eller til næste dag.

Rør isen på en ismaskine og sæt den derefter i fryseren i en bøtte med låg i min. 2 timer inden servering.