Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/hygge-g%c3%a6ster-og-mad/

Hygge – gæster og mad

svensk-indretning

Af en eller anden grund hænger de 3 ovennævnte ting lidt sammen.

Det er meget, meget hyggeligt at få gæster og noget af det, jeg hygger mig med, inden gæsterne melder deres ankomst, er hvad vi skal spise, mens de er her…

Det er ikke sådan, at det hele skal dreje sig om maden. Der er dog et eller andet med, at vi i Danmark forbinder det at hygge sig, med at vi spiser noget hyggeligt. Alternativt hygger vi os udendørs, i haven eller  går en lang dejlig tur og samler kastanier og kogler. Når vi så kommer hjem, hygger vi os med en kop varm the, kaffe eller kakao, -mens vi får en biscotti, æblemuffins eller en lun hjemmebagt bolle med smør. Det er da hyggeligt!

Vi skal have familie på besøg denne weekend, de kommer fra fredag til aftensmad og bliver til lørdag frokost. Jeg er allerede ved at planlægge, hvad vi skal have til middag fredag aften….

Det bliver så hyggeligt!

4 kommentarer
  • et cetera skrev:
    26. september 2007 kl. 09:06

    Sikken fin opskriftbog – rart at opbevare alle udklip og afskrifter så pynteligt!

  • 26. september 2007 kl. 18:06

    Jeg er også rigtig glad for den, det er her jeg gemmer alle de bedste opskrifter :o)

  • Rikke skrev:
    14. februar 2016 kl. 18:29

    Jeg er en ivrig læser af din blog og har med stort held brugt mange af dine opskrifter. Jeg håber, at du kan hjælpe mig…. Jeg får om 14 dage besøg af 7 veninder. Konceptet er at værtinden står for hovedret + tilbehør. Gæsterne kommer med resten.

    Jeg er løbet tør for ideer…. Hvad skal jeg servere. Det må gerne være noget, der skal i ovnen, så jeg er mindst muligt i køkkenet. Det skal ikke kræve for meget forberedelse, da jeg først er hjemme fra arbejde 3 timer før gæsterne kommer. Det må selvfølgelig gerne se totalt godt ud….

    Håber du har et godt forslag…

    Kh Rikke

    • Ann-Christine skrev:
      15. februar 2016 kl. 11:44

      Hej Rikke,
      Jeg synes det er så hyggeligt med en masse små retter: som fx et mexicansk tema: http://www.valdemarsro.dk/mexicansk/ med fx chili con carne som hovedret og så med dejligt tilbehør til.
      Nu fik vi selv indisk mad i går og det er også så skøn og nem gæstemad:
      http://www.valdemarsro.dk/indisk/ fx med tikka masala, hjemmebagte naanbrød, ris, agurkemyntedip og en indisk salat. Det meste kan laves og forberedes dagen før. Tikka Masala kan du sagtens lave dagen før og så bare lune den igennem.
      Og så er der jo de lækre franske klassikere: http://www.valdemarsro.dk/fransk/ moules frites osv er et evigt hit.

      Rigtig god fornøjelse :)
      Kh AC

Skriv en kommentar
Har du spørgsmål til opskriften, kan du finde de fleste svar her: Oftest stillede spørgsmål til Valdemarsro opskrifter >>

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort.