Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/kaerlighedsromaner-af-stephanie-perkins-boganbefaling/

Kærlighedsromaner af Stephanie Perkins – boganbefaling

stephanie-perkins

Jeg har læst uendeligt mange kærlighedsromaner i alle de år, hvor jeg har læst bøger. Som teenager var jeg ofte at finde med næsen i en bog og når jeg var på sommerferie hos mine bedsteforældre på Fyn, så puttede jeg mig i deres sofa eller på et tæppe på græsplænen og slugte den ene bog efter den anden … når min stak med bøger var læst, så fortsatte jeg med min bedstemors ugeblade, som var fyldt af sukkersøde kærlighedsnoveller med lykkelige afslutninger.

Jeg er stadig glad for romaner med kærlighedshistorier som et bærende element – har især godt kunne lide alle Jojo Moyes bøger. Senest har jeg læst denne lille fine flok bøger af Stephanie Perkins, som jeg har fået tilsendt som anmeldereksemplarer fra forlaget.

Jeg har oprigtig talt været en smule ambivalent, hvad angår disse tre bøger. Men mest af alt så har jeg hygget mig rigtig meget med fortællingerne og blev rent faktisk helt opslugt af alle tre og betaget af historierne, så på trods af de forbehold jeg har/havde, så skulle de nu alligevel deles her på bloggen.
kaerlighedsromaner

Alle tre bøger er et rent flashback til mange følelser i de kontrastfyldte og sødmefyldte svære teenageår. Det er lyserøde kærlighedsromaner, der omhandler teenagekærlighed og alle tre er skrevet i et letlæseligt, kronologisk forløb.

Hver bog har forskellige hovedpersoner, men læser man dem i rækkefølgen Anna og det franske kys, Lola og naboens søn, Isla og jagten på lykke – så vil man frydes over gensynet med hovedpersonerne fra de tidligere bøger.

Jeg faldt ikke for dem lige med det samme. Til at starte med synes jeg det var lidt for banalt og sødt. Lidt for teenage kærlighedsagtigt – vedrørende og ikke vedrørende på samme tid.

Men da de er så nemme at læse, så fortsatte jeg nu alligevel og ret hurtigt var jeg halvvejs gennem første bog. Så var jeg solgt og læste nr 2 og ret hurtigt derefter den sidste bog i serien. Og hyggede mig rigtig meget med historierne undervejs.

Det er sådan en fin serier af bøger til ferie eller bare efterårshyggelæsning.

Afslapning, afstresning og feelgood følelse i en lille bogpakke.

15 kommentarer
  • Nana Hecquet skrev:
    28. oktober 2015 kl. 13:24

    Hej Ann-Christine.

    Jeg er ikke så meget for søde kærlighedsromaner, så de bøger du omtaler, kommer jeg vist ikke til at læse, men jeg vil lige fortælle om noget andet sødt som jeg ER glad for: Din opskrift på hjemmelavede træstammer :-) Dem prøvede jeg forleden, og jeg er blev så glad for dem at jeg har lavet et blogindlæg om dem :-)

    Solskinshilsner fra Nana

    • Ann-Christine skrev:
      30. oktober 2015 kl. 18:53

      Uhmm – nu hvor du minder mig om dem, så kommer jeg jo lige til at tænke på den trøffelmasse vi stadig har i fryseren ;)
      Måske den skal findes frem i weekenden :)
      Rigtig skøn weekend til dig
      Kh Ann-Christine

  • Sarah skrev:
    29. oktober 2015 kl. 09:48

    Hej AC.

    Jeg har også haft kig på dem her på det sidste, for i forbindelse med at “Isla og jagten på lykke” udkom, har man jo næsten ikke kunne undgå dem :)
    Jeg har dog været lidt skeptisk ligesom dig og tænkt hmmmm er jeg blevet for gammel til dem :), men besluttede at de måtte på min To Read liste :).
    Så jeg glæder mig til at få dem læst.

    Kh Sarah

    • Ann-Christine skrev:
      30. oktober 2015 kl. 18:38

      Tip mig endelig lige hvis du skriver et indlæg om dem – og jeg ikke lige når forbi bloggen inden, vil rigtig gerne høre din mening om dem :)
      Kh Ann-Christine

      • Sarah skrev:
        31. oktober 2015 kl. 09:19

        Det kan du tro jeg nok skal gøre :).
        Er lige ved at læse “Kvinden i toget”, og tror at mand må være mand og børn må være børn her i weekenden, indtil den er læst færdig ;)
        Den må du altså have på din liste, hvis ikke du allerede har det :)
        Kh Sarah

        • Ann-Christine skrev:
          1. november 2015 kl. 20:26

          “Kvinden i toget” er på min liste også – den lyder simpelthen så spændende, og hvis jeg ikke når den inden, så tror jeg det skal være juleferiebogen i år :)

      • Sarah skrev:
        12. december 2015 kl. 19:01

        Hej Ann-Christine.
        Så blev det endelig til en lille anmeldelse af Anna og det franske kys :).
        Glæder mig helt til fortsættelserne, som er reserveret på biblioteket :).
        God weekend.
        Kh Sarah

        • Ann-Christine skrev:
          15. december 2015 kl. 10:05

          Åh, hvor dejligt at læse at du også synes den er helt hyggelig :) De andre fortsætter i helt samme spor – rigtig hyggelæsning :)
          Dejlig dag til dig :)
          Kh AC

          • Sarah skrev:
            15. december 2015 kl. 11:36

            Tak :).
            Ja den var simpelthen så hyggelig og nød virkelig at blive ført tilbage i tiden, og føle sig lidt som teenager igen :), venter på de andre bliver ledige på biblioteket, og glæder mig til at læse dem.
            Også god dag til dig :)
            Kh Sarah

        • Sarah skrev:
          15. december 2015 kl. 09:58

          Hej igen Ann-Christine
          Vil lige høre om det er ok jeg linker til din side, på en af mine boganmeldelser, den med Anna og det franske kys?
          Kh Sarah

          • Ann-Christine skrev:
            15. december 2015 kl. 10:37

            Ja, det kan du tro – det bliver jeg bare glad for :)
            Kh AC

  • Malene Jensen skrev:
    29. oktober 2015 kl. 11:59

    Hejsa

    Jeg læser heller ikke kærlighedsromaner, men det gør min 15-årige datter, som er godt i gang med Stephanie Perkins bøger. Jeg tror faktisk også, at hendes bøger mest er i kategorien ‘ungdomsbøger’, så måske kan det forklare, at du oplever, at de er lidt banale :-)

    kh
    Malene

    • Ann-Christine skrev:
      30. oktober 2015 kl. 18:39

      Heh, ja det kan da sagtens være ;) Omvendt så var læsningen også fyldt med et sødmefyldt gensyn med teenageårenes forelskelser og følelsesliv – så bestemt værd at læse som voksen også, hvis man er indforstået med genren … :)

  • Rikke skrev:
    29. oktober 2015 kl. 23:05

    Må indrømme, at jeg også er lidt skeptisk over de bøger. Har intet imod romantiske bøger, men der må gerne være noget handling bag. Som foreksempel i lavendelhaven af Lucinda Riley. Har du læst den og resten af hendes bøger? De er altså gode.

    Kh
    Rikke

    • Ann-Christine skrev:
      30. oktober 2015 kl. 18:48

      Jeg har endnu slet ikke fået læst Lucinda Riley, selv om de bøger har været oppe at vende flere gange her på bloggens kommentarfelt i forbindelse med gode bogsnakke. MEN, nu har jeg fluks reserveret dem på biblioteket og jeg glæder mig rigtig meget til at læse dem og specielt lavendelhaven, som altid bliver fremhævet.
      TAK for minde mig om dem igen! :) Nu fik jeg endelig gjort noget ved det
      Kh Ann-Christine

Skriv en kommentar
Har du spørgsmål til opskriften, kan du finde de fleste svar her: Oftest stillede spørgsmål til Valdemarsro opskrifter >>

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort.