Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/kaffebarer-i-aarhus/

Bedste kaffebarer i Aarhus

la cabra kaffe made my day

Aarhus er virkelig en sand perle, (også) når det kommer til de allerlækreste kaffespots, man kan drømme om. Et mekka for kaffeentusiaster og andet godtfolk, der lige som jeg bare godt kan lide rustikke, ærlige steder med hyggelig stemning, super lækker kaffe – og hvis man er til kaffenørderiet, er der også plads til det.

Det er de steder jeg vil anbefale, hvis man spørger mig hvor man skal tage hen for en god kop kaffe, en lækker cremet latte eller bare gerne vil forkæles lidt og finde et godt sted at mødes til en god snak.
På disse steder er heldigvis plads til alle og på mine yndlings favoritkaffebarer i Aarhus, får man ganske enkelt bare god kaffe.

Her får I mine favorit kaffebarer i Aarhus

La Cabra – Graven 20, Aarhus C (og hos Aarhus Central Foodmarket)
Her får man en af byens bedste kopper kaffe og det er et super hyggeligt sted at hænge ud, arbejde lidt på en stille dag – der er indimellem godt booket op ved bordene.
Til kaffen er der lækkert bagværk af lige sådan en kvalitet og enkelhed, som jeg er fan af. Og indimellem kan man være heldig at baristaen kommer hen og spørger om man har lyst til at smage en eller anden ny spændende bryg – og gætte hvilke noter der træder i karakter i netop denne kaffe.
Stemningen er uhøjtidelig, super hyggelig og man føler sig altid velkommen.

Great Coffee Klostergade 32H, Aarhus C
Et af mine yndlingssteder! Jeg er vild med lokalerne og vild med, at kaffen nok stort set ikke fåes bedre noget andet sted. Søren Stiller Markussen, som ejer Great Coffee har vundet adskillige awards og er en sand kaffeentusiast og passionist. Det kan man mærke og har man lyst til at lære mere om kaffe, så er det stedet, hvor man kan nørde lidt og købe et barista-kursus.

Rs28Ryesgade 28 
Skønneste lille kaffebar i starten af Strøget ved banegården med hyggelig lokaler, sød betjening og kaffe af topkvalitet. Hvis man er tidligt inde i byen, så er Rs28 det perfekte sted at starte dagen – her kan man nyde en af de bedste kopper kaffe i byen, mens man læser dagens avis. Der er godt bagværk, lækre croissanter og hvis man hellere vil have sin kaffe med, så kan den blot bestilles ved det åbne vindue.

Street Coffee – Vestergade 52, Jægergårdsgade  15, Brammersgade 15
Mægtig hyggelig stemning og dejligt sted at drikke sin kaffe. Jeg har dog kun været forbi Street Coffee i Vestergade og Jægergårdsgade, men begge steder er topskønne og hyggelige steder til en kaffepause.

great coffeeKaffen på billedet har jeg knipset hos Street Coffee – og det er i øvrigt Søren Stiller Markussen selv, der tryller kaffe i koppen på billedet.

go-kaffe

Spørgsmål til opskriften?

Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.

Kommentarer
  • 30. august 2023 kl. 08:20

    Lidt overrasket over du ikke havde God Kaffe på ingerslev boulevard med på din liste men også lidt glad for at dette kaffe sted ikke er så kendt. Så er køerne ikke så lange og de har ikke hævet prisen til noget vandvigtigt beløb fordi der altid står 100vis af mennesker i kø.
    Men mellem os to burde du prøve den og næsten sikker på du vil opdatere din guide bagefter ❤️

    • Ann-Christine:
      30. august 2023 kl. 13:19

      Mange tak for tippet :) Det er altid rart med nye gode tips – jeg vil forslå Martin at vi slår et smut forbi og prøver deres kaffe inden så længe :)
      Kh Ann-Christine

  • AM Thomsen:
    19. maj 2017 kl. 20:01

    Du skal prøve kaffen på altura – DET er byens bedste kaffe. Vh

    • Ann-Christine:
      20. maj 2017 kl. 10:33

      Dét må jeg prøve :)

  • Tina:
    24. april 2017 kl. 22:02

    Fin blog du har :) Jeg er faktisk ikke kaffedrikker, så jeg burde måske ikke udtale mig om kaffebarer. Men du skal altså prøve MoccaCity i Gl. Munkegade. Det er et lille, hyggeligt sted med det lækreste hjemmebag – bl.a. fantastiske hindbærsnitter. Og teen er i hvert fald god, så mon ikke også kaffen er det?

    • Ann-Christine:
      25. april 2017 kl. 16:25

      Helt enig, det er et rigtig hyggeligt sted! :)

  • Vis alle 21 kommentarer

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort.