Jeg har i en del år efterhånden været ret så vild med det vietnamesiske køkken. De sprøde krydderurter og grøntsager, brugen af krydderier, fiskeretterne, supperne og friskheden i de lette smagsfyldte retter.
Der er mange lækre vietnamesiske restauranter i Danmark, som serveret skønne autentiske retter og jeg har selv imellem forsøgt mig med både vietnamesiske inspirerede friske forårsruller, supper, kødretter og dips – og den lækre vietnamesiske sandwich i en top skøn Banh Mi burger version – som i øvrigt slet ikke er ramt helt ved siden af, kan jeg nu smage.
Særligt to steder i Ho Chi Minh City vil jeg anbefale, bedste streetkitchen – og bedste restaurant oplevelse. Hvis I nu skulle få lyst til at slå ‘et smut’ omkring dette skønne land – og hvis ikke, så kan billederne, teksten og retterne, måske alligevel inspirere til nye lækre retter hjemme i eget køkken.
Vores bedste street kitchen oplevelse fik vi hos The Lunch Lady, som er lidt af en gadekøkken kendis blandt rejsende til Vietnam. Det lille gadekøkken blev omtalt i rejse- og madprogrammet No Reservations, af den amerikanske kok, Anthony Bourdain og er vist derefter blevet lidt af et must blandt madglade rejsende.
Vi måtte naturligvis forbi, og stedet lever i sandhed op til sit fine ry, og ovenikøbet var vi umiddelbart de eneste turister ved vores frokostbesøg.
Vi blev bænket ved et lille bord, bestilte drikkevarer, og blev spurgt til antallet af skåle med suppe, som vi ønskede. Vi bestilte to skåle suppe, for uden at bestille det, så havde vi allerede fået serveret både friske og sprødstegte forårsruller med dip. Der var rigeligt mad og det var lækkert!
Jeg kan ikke huske præcis hvor meget vi kom af med for måltidet og drikkevare, men det var lige omkring 100 dkr for os alle fire.
Jeg undgår normaltvis at spise tigerrejer i Danmark, da de ikke bliver opdrættet på en særlig fin måde – men vil helt klart lave disse forårsruller, bare med lækre grønlandske rejer eller lign. fra fiskehandleren, derhjemme.
Jeg ved dog ikke helt, hvordan det ellers er med tiger rejerne hernede i Vietnam … Men tager meget gerne mod tip om hvilke rejer, det er bedst at holde sig til på menukortet her i Vietnam ift gode opdrætsmetoder og den slags?
En anden helt fantastisk oplevelse i Ho Chi Minh Cityvar restauranten, Nha Hang Ngon, på Pasteur 160. Den smukke bygning er indrettet ganske overdådigt med frodige planter, smukke lokaler og har en fremragende service fra de søde mennesker, som arbejder der.
Menukortet er ganske stort, hvilket ellers indimellem kan være lidt et no go i mine øjne, for hvordan kan man lave så mange retter super lækre med friske råvarer? Men når man går gennem køkkenet hos Nha Hang Ngon, så ved man at det er okay.
Køkkenet ligger midt i restauranten og man kan gå rundt i det og kigge på kokkenes arbejde. Her er de friskeste råvarer, som man kan gå og nyde synet og duften af – og det føles på mange måde som et gadekøkken under ordnede forhold og i smukke omgivelser, hvilket jeg har ladet mig fortælle var hele grundtanken med stedet.
– vi kunne gå langs med køkkenerne og kigge på råvarerne og kokkenes arbejde –
-Frisktpresset pomelo juice og lækre vietnamesiske retter –
– Vi spiste stegte forårsruller, nudel- og kødretter, desserter, frugt og nød lækre drikkevarer –
– til en pris omkring 250-300 dkr for os alle fire –
Udover de to ovennævnte steder, så spiste vi primært på gadekøkkener. Bare dem vi spottede på vores vej, som så populære ud hos vietnamesere og som så ud til at have lige det vi havde lyst til i det pågældende øjeblik. Man spiser godt her i vietnam. Godt og ofte ret budgetvenligt.
Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Tak for rejse tips. Vi har netop spist på Nha Hang Ngon, og det var så lækkert. Vi tager nok derhen igen i morgen. Prøver at lokke familien til frokost på det berømte gadekøkken du også skriver om, men de er ikke meget for det.
Dét må I endelig ikke gå glip af – vi var så begejstrede for den lækre mad der :)
God rejse til jer ♡ det er dejligt at høre at vores tips og oplevelser kan være til skøn inspiration
Kh AC
Og tip om restaurant blev videregivet til en australsk familie, som var ligeså begejstrede som vi ;)
Kh Bettina
Jeg vil holde det til 2 ting:
SAVLE og
Gemt i min Vietnam-fav mappe :$ (Den har været på listen i nogle år)
:) Dét kan så meget anbefales!
Hvor ser det lækkert ud, så fyldt med farver og dejlige ting. Bliver helt sulten. Det er virkelig en fornøjelse at følge jeres oplevelser.
KH
Rikke
Tusind tak, jeg gad også godt tilbage og spise hos hende lunch lady igen – det var virkelig godt!