Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/lake-house-kate-morton-boganbefaling/

Lake House af Kate Morton – Boganbefaling

Lake House Kate Morton

Jeg har en fantastisk boganbefaling til jer i dag!

Er lige blevet færdig med Lake House af Kate Morton her til formiddag og blev simpelthen så medrevet af fortællingen og afslutningen, at jeg slet ikke kunne lægge den fra mig – selv om jeg havde en del andre ting, som jeg havde tænkt, at jeg ville lave her i de tidlige formiddags timer efter pinsen og efter resten af familien var taget afsted i skole og på arbejde …

Jeg ville bare lige læse et par få sider, mens jeg spiste sen morgenmad (nåede ikke at spise sammen med de andre i dag, da vi i stedet snoozede alarmen et par ekstra gange her til morgen, ahh) og så manglede jeg pludselig kun 50 sider af Lake House. De bedste sider af den fantastiske bog, der hvor det hele falder på plads og alle brikkerne giver mening. Bedst som jeg ellers troede jeg havde gennemskuet fortællingen, så havde jeg slet ikke alligevel.

Så jeg lavede mig en ekstra kop kaffe og læste bogen færdig med tårene trillende ned af kinderne.

Lake House Bog

 

Jeg har stadig et helt sug i maven ved tanke om det fantastiske plot i fortællingen. Det overrasker virkelig!

Jeg har læst Den glemte have også af Kate Morton for nyligt og den er også helt fantastisk god. Ved faktisk ikke hvorfor jeg ikke har fået fortalt om den her på bloggen … det må være en forglemmelse, men anbefalingen til den, er hermed også givet videre.

Lake House er dog den bedste, jeg endnu har læst af Kate Morton, men hun har skrevet flere som jeg glæder mig til at (gen)låne på biblioteket snart. Har faktisk lånt dem en gang allerede, men der nåede jeg ikke at læse dem før jeg afleverede dem igen, hvilket ellers aldrig sker! Lidt som med Lucinda Rileys bøger midnatsrosen og lavendelhaven, så har jeg bevidst/ubevidst taget lidt afstand til bøgerne som værende for lette, for romantiske, for simple og måske en smule kedelige og forudsigelige … lige dele pga forsidebillederne og titlerne – men den fordom må jeg altså tage i mig hver gang.

De er SÅ pragtfulde og velskrevne. Jeg skal dog gerne lige på den anden side af de første 100 sider hver gang, men så bliver jeg også helt tryllebundet og forsvinder helt ind i fortællingen derfter …

Jeg fik Kate Morton anbefalet her i kommentarfeltet, efter vi talte om Lucinda Rileys bøger  sammen for noget tid siden. Og tusind tak for det – jeg kan virkelig varmt give anbefalingen videre.

Jeg har lånt Lake House på biblioteket – men den kan også købes her

Kate Morton boganbefaling

 

boganmeldelse Kate Morton

Skriv en kommentar

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *




21 kommentarer
  • Lene Johnsen skrev:
    17. maj 2016 kl. 12:23

    Den lyder spændende – den må på to do listen :-) kan anbefale “Pigen på klippen ” af samme forfatter.

    • Ann-Christine skrev:
      17. maj 2016 kl. 16:52

      Den er også super god! Den har jeg da forresten også allerede læst ;)
      Ihh, du må virkelig læse denne, tror du synes virkelig godt om den!

      • Lene Johnsen skrev:
        17. maj 2016 kl. 19:57

        Den er blevet reserveret på biblioteket ! Den var desværre ikke på Mofibo :-)

        • Ann-Christine skrev:
          18. maj 2016 kl. 12:54

          Haha, ja, det har du da ret i – men den er nu god uanset ;) Og ‘en fjern hvisken’ er nu reserveret på biblioteket …
          Håber denne hurtigt bliver klar til dig :)

        • Lene Johnsen skrev:
          17. maj 2016 kl. 20:03

          Ha, ha – har lige opdaget at “Pigen på klippen” er af Lucinda Riley. Den jeg har læst af Kate Morton er ” En fjern hvisken” – men den er også god ;-)

  • Ruth Høgedal skrev:
    17. maj 2016 kl. 12:53

    Den bog må jeg igang med.
    Er lige blevet færdig med Midnatsrosen af Lucinda Riley, som er en fantastisk slægtsroman,, der tager læseren med
    På en rejse gennem det 20.århundrede…. Fra de indiske maharajaers storslåede paladser til de statelige engelske herresæder. Tror nu jeg har læst alle hendes bøger også den sidst udgivne Pigen fra Napoli.
    Hendes bøger er svære at slippe, og jeg lever mig fuldstændig ind i hendes historier.
    Kan virkelig anbefales!!!

    • Ann-Christine skrev:
      17. maj 2016 kl. 16:54

      Den var jeg også helt vild med! Synes det var så fin en historie og fik sådan lyst til både at rejse til Indien og til England ;)
      Jeg tror du bliver så begejstret for Kate Mortons bøger også. Denne er virkelig særlig fin :)

  • Sarah skrev:
    17. maj 2016 kl. 19:22

    Åhhh den blev med det samme reserveret på biblioteket, står nu i kø som Nr 15, lad os håbe de har anskaffet sig et par eksemplarer eller 10 ☺. Glæder mig at høre at du kunne lide hendes bøger, åhhh er så skønt når man opdager en ny forfatter og har et par gode romaner i vente ☺.
    Kh Sarah

    • Ann-Christine skrev:
      18. maj 2016 kl. 12:31

      Det er nemlig bare så skønt! Håber du kommer hurtigt gennem køen til den ;)
      Kh AC

  • Louise skrev:
    17. maj 2016 kl. 20:02

    Den er jeg også igang med, og skal seriøst snart have en læseweekend. Elsker når jeg bare kan fordybe mig i timevis – og ikke bare 10 min hver aften inden øjnene klapper i.

    • Ann-Christine skrev:
      18. maj 2016 kl. 12:54

      Dét er altså også bare skønt! Bare at forsvinde fuldstændig ned i en bogs fortælling og have lidt ekstra god tid til det :)

  • Mette S skrev:
    17. maj 2016 kl. 20:59

    Åh jeg ventet bare på at det bliver min tur til at få den fra biblioteket. Er lige blevet færdig med Huset ved Riverton, også af Kate Morton, den kan bestemt også anbefales. Er vild med dine bogtips. Nu mangler jeg kun tippet til hvordsn jeg kommer videre efter en fantastisk bog 😊

    • Ann-Christine skrev:
      18. maj 2016 kl. 13:00

      Hvor er det dejligt at høre – for jeg er virkelig også vild med at dele dem og er så glad for at I er med på at snakke om bøger her på bloggen. Det er vildt hyggeligt :)
      Og ja, det tip kunne jeg også godt bruge ;)

  • mette ebbesen skrev:
    18. maj 2016 kl. 06:38

    Kate Morton er helt fantastisk til at twiste slutningen – har læst en velbevaret hemmelighed og den glemte have – begge er rigtig gode og kan anbefales

    • Ann-Christine skrev:
      18. maj 2016 kl. 13:00

      Hun gør det bare i særklasse godt :) og tak for anbefalingen, ‘en velbevaret hemmelighed’ har jeg endnu til gode :)

  • Caroline skrev:
    18. maj 2016 kl. 08:57

    Jeg vil gerne anbefale Philippa Gregorys romaner. Hun skriver om store kvinder i engelsk historie og alle hendes romaner ser samme del af en historisk periode fra en ny kvindes synsvinkel. De er SÅ fantastiske! Låner den gratis på e-reolen og lytter til dem som lydbog når jeg laver mad eller ordnet andre huslige sysler, hvor man har hænderne beskæftiget. Eller i bilen istedet for radio….

    • Ann-Christine skrev:
      18. maj 2016 kl. 13:03

      Åhh ja, dem er jeg også ovenud begejstret for!
      Jeg tror faktisk at det var en snak om dem i kommentarfeltet for nogle år tilbage, som inspirerede mig til at dele flere bogoplevelser her på bloggen – har altid været vild med bøger og synes jo det var (og er) så fantastisk hyggeligt at dele de oplevelser her.
      Jeg må da lige se om Philippa Gregory er kommet med nogle nye jeg ikke har læst endnu :)
      Kh AC

  • Helle skrev:
    20. maj 2016 kl. 21:46

    Dejligt du kunne bruge anbefalingen:-)
    Har ikke selv læst lake house endnu (det har stået ret stille på læseproblemer i for mange måneder efterhånden), men tror da lige, at den kommer først i køen:-) så tror, at jeg derefter vil begive mig ud i Lucinda Riley.

    • Ann-Christine skrev:
      22. maj 2016 kl. 22:16

      Ih, var det dig, Helle, tippede mig om Kate Morton? SÅ skønt et tip, jo!
      Og jeg kender godt det med stilstand i læseflowet i perioder, og så er det virkelig rart at få startet op igen med en særklasse god bog og jeg tror bestemt du vil synes denne her er et godt valg :)

  • 22. maj 2016 kl. 15:14

    Den bog tror jeg da, jeg skal have på min sommer læseliste. Den lyder rigtig god og lige som en bog for mig. Tak for anbefalingen :)

    • Ann-Christine skrev:
      22. maj 2016 kl. 22:30

      Rigtig god fornøjelse! Jeg gad godt have den læseoplevelse foran mig ;)