Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/loegsalat/

Løgsalat

Denne skønne krydret løgsalat har været en skøn ledsager til mange af de grillaftener, vi har haft på det sidste. Den er helt enkel, simpel og hurtig at bikse sammen – og så supplere den rigtig fint andre salater i sin smag.

Den smager så dejligt sammen med fx denne couscous salat, en klassisk grøn kartoffelsalat og så er den også vildt lækker som tilbehør til kyllinge shawarma. Perfekt til grill aftener, hvor jeg synes det er toplækkert at der er mindst 3-4 forskellige små grønne retter på bordet også

– og gerne uden at det tager hele dagen at forberede det …

PT15M

Løgsalat

Tid i alt15 min.
Arbejdstid15 min.
Holdbarhed1 dag
Antal4 pers.
Ingredienser
  • 2 salatløg
  • 1 håndfuld bredbladet persille, grofthakket
  • 1 håndfuld frisk mynte, grofthakket
  • 1 knivspids sumak, stødt
  • 1 tsk stødt spidskommen
  • 1 knivspids stødt koriander
  • 2 spsk olivenolie
  • 1 citron, 1 spsk saft herfra
  • 1 tsk peberkorn, evt rosa peberkorn
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Fremgangsmåde

Bland løgringe i en skål med citronsaft, olivenolie, sumak, spidskommen, koriander og 2 spsk finthakket bredbladet persille.

Fordel det godt rundt.

Lad det marinere og trække i 20-30 minutter.

Tag løgringene op lige inden servering og hæld den overskydende væde fra.

Anret løgsalaten på en tallerken, drys med mynteblade, resten af den bredbladede persille og afslut med et gavmildt drys fint kværnet peber eller hele rosa peberkorn.