Fattoush – brødsalat


Den lækre fattoush brødsalat er en skøn måde at skabe en mættende og lækker salat af en rest brød, som måske er blevet lidt tørt i kanterne. Jeg bruger blot det brød, vi har – det kan være grydebrød, et pitabrød eller hvad der lige er i brødkassen. En fin måde at undgå madspild på og en lækker salat her i sommervarmen.
Sumak er et skønt krydderi, lavet af røde bær, der smager lidt i retning af limeskal. Foruden at bruge det til fattoush salat, så bruger jeg det også til blandt andet denne skønne løgsalat. Hvis du ikke har sumak i krydderiskuffen, så erstat det evt med lidt fintrevet limeskal fra en økologisk lime.
Prøv også: flere opskrifter fra mellemøstens køkken >>
Arbejdstid 15 min.
Antal 4 pers.

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Fattoush – libanesisk brødsalat
- 3 skiver brød, fx grydebrød
- 2 fed hvidløg, pressede
- 1 agurk
- 15 blommetomater, skåret i både
- 1 rød peberfrugt, skåret i små tern
- 2 rødløg, skåret i tynde ringe
- 1 tsk sumak
- 1 håndfuld bredbladet persille, grofthakket
- 1 håndfuld frisk mynte, grofthakket
- 1 øko citron, saft og fintrevet skal
- 4 spsk olivenolie
- flagesalt
- sort peber, friskkværnet
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter

Rist brødet i et par minutter på begge side på en pande med olivenolie og salt.
Tag brødet af varmen og smør presset hvidløg udover brødskiverne. Skær brødet i tern på 2 x 2 cm.
Kom brødskiverne sammen med agurk, tomat, peber frugt, rødløg, sumak, persille og mynte i en stor skål.
Vend salaten godt sammen og smag til med citronsaft og citronskal, salt og friskkværnet peber.
Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Hvad kunne være godt, at lave til denne salat?
Hej NIcole
Falafler, kylling, kofta og en masse andet dejligt – du kan finde masser af inspiration og opskrifterne her: https://www.valdemarsro.dk/mellemoestens-koekken/
Rigtig god fornøjelse :)
Kh Ann-Christine
Der skal da også granatæblesirup i fattoush?! Det mangler i opskriften, vil jeg mene :)
Hvor bruger du oliven olien henne?
Til at riste brødet i starten af opskriften
Rigtig god fornøjelse
Kh Ann-Christine