Nudelsalat med peanutbutterdressing
Sprød og smuk nudelsalat med peanutbutterdressing, som er virkelig lækker og velsmagende.
Den cremede peanutbutterdressing sammen med cremet avocado, saftig og frugtig mango og de sprøde kålsorter passer simpelthen så godt sammen i denne lækre salat.
Jeg servere nudelsalat med peanutbutterdressing til aftensmad som en dejlig måltidssalat, men den gør sig også godt i madpakken og hvis man har lyst, så kan man servere fx bang bang kylling til, det er et godt match!
Prøv også: opskrift på asiatisk agurkesalat >>
Arbejdstid 30 min.
Antal 4 pers.
Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Nudelsalat med peanutbutterdressing
- 250 g nudler
- 1 spsk sesamolie
- 1 spsk soja
- 100 g grønkål, finthakket
- 100 g rødkål, finthakket
- 100 g pillede edamamebønner
- 1 rødløg, i tynde både
- 75 g baby spinat
- 1 mango, i tynde skiver
- 1 avocado, i tynde skiver
- 25 g saltede peanuts, grofthakkede
- 20 g sesamfrø, ristede
- 0,50 tsk chiliflager
- 1 håndfuld frisk koriander, grofthakket
- Peanutbutterdressing
- 1 fed hvidløg, fintrevet
- 1 dl kogende vand
- 1 tsk sukker
- 0,50 tsk chiliflager
- 75 g peanutbutter
- 1 spsk soja
- 1 øko lime, saft og fintrevet skal
- 2 tsk sesamolie
- 1 spsk ingefær, fintrevet
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Peanutbutterdressing
Kom hvidløg i en skål og hæld kogende vand over og lad det trække i 5 minutter. Rør sukker, chiliflager og peanutbutter i skålen med vand og hvidløg.
Rør til det er helt ensartet og cremet. Smag godt til med soja, limesaft og fintrevet limeskal, sesamolie og ingefær.
Kog nudler efter anvisning på emballagen, hæld straks vandet fra og hæld iskoldt vand over for at stoppe kogningen og for at hindre at de klistre sammen. Vend nudlerne med en spsk sesamolie og den ene halvdel soja.
Kom grønkålen i en skål og masser den med den anden halvdel soja. Hæld kogende vand over edamamebønnerne og lad dem trække 1-2 minutter før vandet hældes fra.
Anret grønkål, rødkål, edamamebønner, rødløg og spinat i en stor skål eller på et fad. Fordel nudler og peanutbutterdressing over. Anret avocado og mangoskiver på salaten og drys med frisk koriander, sesam, peanuts og chiliflager inden servering.
Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Har lige lavet denne ret i aftes – og mums hvor var den lækker 🤩 Vi tog den nemme version af kød til, nemlig hotwings. 🍗
Hvis du skulle servere denne ret for gæster, hvad ville du så servere til af kød og evt. andet tilbehør? Jeg syntes nemlig, at det er svært, nu hvor retten både indeholder nudler og grøntsager.
Tak for en super dejlig side med helt fantastiske opskrifter🤗
Hej Christina
Hvor er det dejligt at høre! Jeg synes kylling er et oplagt valg til retten, fx disse bang bang kylling eller kylling satay . Det kunne også være hjemmelavede forårsruller, sprøde wontons eller snacks som nødder, edamamebønner eller lign, hvis der skal være lidt forskelligt at vælge mellem. De opskrifter kan du finde under mine asiatiske opskrifter her
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
Halløj . Hvad er det for nogle nudler du bruger, med eller uden æg ? Mvh. mette
Hej Mette
jeg har brugt ægnudler, men andre typer nudler egnet til salater kan også fint bruges.
Kh Ann-Christine
Tak for dine supergode opskrifter. Mit spørgsmål til dig er om man kan lave dressingen 2 dage før?
Mvh
Ingebrit
Hej Ingebrit
Tusind tak for din søde hilsen :)
Dressingen kan fint holde sig 2-4 dage på køl
Rigtig god fornøjelse
Kh Ann-Christine