I er altid så søde til at tippe om bøgerne til mig og denne bog er en af dem, jeg har fået anbefalet her i kommentarfeltet på bloggen.
Jeg kunne så godt lide Livet efter dig og endelig fik jeg også læst denne skønne bog.
Lisa Genova skriver virkelig sådan nogle rørende fortællinger, der går lige i hjertet. Det er sådan en bog, man nok lige skal være i humør til og den var perfekt til mit ønske om en aften under tæppe, med tid til fordybelse.
En hjertevarmer af en fortælling og en afslutning der fik tårerne til at trille. Når jeg skal læse afslutningen på sådan en bog, er det om at sikre sig, at man ikke bliver forstyrret, så man kan nyde den fuldt ud.
Lisa Genova har også skrevet Stadig Alice, samt Et helt nyt liv og derudover udkom hun sidste år med en ny bog, som jeg endnu har til gode. Mon nogle af jer har læst den?
Om Livet efter dig
Olivia er rejst til den lille ø Nantucket, hvor hun har sommerhus og her til er hun ‘flygtet’ lidt til, efter hendes lille søn, Anthony, er død. Anthony havde autisme og Olivia kæmper med at finde meningen med Anthonys alt for korte liv.
Tæt på Olivias sommerhus, bor Beth, Jimmy og deres tre piger. En dag finder Beth ud af at Jimmy har haft en affære og hun beder Jimmy om at flytte og beslutter sig samtidig for at finde sig selv og den kvinde hun var engang med drømme, planer og passion for at skrive.
Beth begynder at skrive og hun fortæller historien om en lille dreng. En dreng med autisme.
Jeg er KÆMPE fan af Lisa Genova. Hun formår som ingen andre at skrive om alvorlige emner som bl.a. autisme og demens, men hun gør det på den mest gribende måde, hvor man som læser får et indblik i de menneskelige omkostninger, men uden at det bliver følelsesporno.
Fuldstændig enig! Hvor var det nogle fine og præcise ord at sætte på hendes forfatterskab ♡
Jeg har læst Lisa Genovas bog: En sidste melodi. Bogen handler om en pianist, der får den dødelige sclerose sygdom ALS. Det er en utrolig god, velskrevet og meget indlevende bog. Bogen giver et fantastisk indblik i, hvordan livet med ALS er, både fra den syges perspektiv og fra dem, der er pårørende til en person med den invaliderende og dødelige sygdom.
Den må jeg helt sikkert læse om noget tid! Jeg synes virkelig hun skriver så fint, men oplever samtidig at det fungere godt for mig, at der går noget tid mellem hendes bøger.
Mange tak for din fine anbefaling.
Kh AC
Hvor lyder den fin, tak for tip! ?
♡
Hej Ann-Christine.
Denne bog har jeg også læst og syntes den var virkelig god. Jeg har ikke læst de andre bøger af forfatteren, jeg har en tendens til at fravælge bøger, der kredser om sygdom. Måske ærgerligt for jeg er ikke i tvivl om, at de bøger er ligeså godt skrevet som Livet efter dig.
Kh Lis
Hej Lis,
Det kan jeg sagtens følge dig i og jeg har det lidt på samme måde. Men Lige med Lisa Genova synes jeg at hun fortæller historierne på fineste vis – alligevel læser jeg gerne hendes bøger med noget tid imellem :)
Kh AC
Jeg har næsten læst alle boger som du anbefaler. Denne her kommer fluks på listen – tak!
Hvor skønt at høre! Vi har vist samme smag i bøger :) Tip endelig også hvis du falder over noget godt, som du har lyst til at anbefale ♡
Kh AC
Jeg kan anbefale Den Hemmelige Kvinde af Anna Ekberg. Men tænker den sikkert er på din liste efter Kærlighed For Voksne
Den er også god – jeg læste den for noget tid siden, og har faktisk lige netop opdaget at der lige er kommet en ny af Anna Ekberg :)
Hvad hedder den?
Havets børn :)
Den må jeg lige have på min liste.
Jeg er også svært glad for Bedemandens datter-serien. Hvis du nu ikke har været igennem dem ?
Den startede jeg faktisk på for nogle år siden og læste første halvdel af den første bog, inden jeg for en sjælden gangs skyld gav op. Er ellers ret vild med Sara Blædels andre bøger, men denne serie kunne af en eller anden grund ikke fange mig. Måske var det bare det forkerte tidspunkt, sådan er det jo nogle gange :)
Åhhhh “Stadig Alice”, står stadig for mig som en af de bedste bøger jeg længe har læst. Hendes andre bøger var bestemt også gode :). Vidste dog slet ikke at der var kommet en ny, den er fluks reserveret på biblioteket :) Ihhh der er bare så mange bøger på min liste, kan slet ikke finde tid :), burde tage nogle måneders “Læseorlov” ;).
Har lige kastet mig over Elly Griffiths “Pigen under Jorden”, og der er jo flere i serien hvis den viser sig at være god :)
Kh Sarah
Den er virkelig også særlig! – hvor fint du har så mange bøger i vente for øjeblikket.
Jeg har også læst et par af Elly Griffiths bøger, som jeg synes var rigtigt gode (jeg ville dog have ønsket, at forfatteren havde undladt forsøget på at gøre hovedpersonen lidt karikeret og småkikset. Synes den del blev lidt påtaget og fungerede ikke så godt i fortællingen) Men uanset, så er det et spændende forfatterskab at stifte bekendtskab med.
Kh AC
Ja blev ved med at støde på hendes bøger, så til sidst tænkte jeg at jeg måtte prøve. Er dog ikke kommet så lang, men kan faktisk godt allerede se hvad du mener…..
Ja det er skønt med mange bøger på læselisten, men man kan også blive helt frustreret (altså på en god måde), fordi man bare så gerne vil læse dem alle :)
Har du læst Harlan Coben?
Kh Sarah
Nej, det har jeg ikke endnu … kan se at han har skrevet flere. Læses de bedst i rækkefølge, eller er de helt uafhængige af hinanden?
Kender godt det dilemma, – men endnu værre er det at falde over 2-3 bøger i træk, som virker ligegyldige og ikke siger en noget. Sådan havde jeg det her først på året, og jeg blev pludselig helt bekymret for om der mon overhovedet var flere gode bøger derude, haha :) Den lidt uheldige stime er vendt nu, heldigvis
Kh ACV
Ja han har skrevet mange :), det er gode historier, der fanger med det samme og er nemme og spændende at læse, i hvert fald de fleste :). De skal ikke læses i en bestemt rækkefølge, for det er ikke en serie, men bare enkelte historier. Dog er der nogle af personerne der går igen i nogle af hans historier, har jeg opdaget, men det er ikke ofte. Kan dog anbefale “I skoven” Som er en ældre en, “Hold for nar”, “Giv ikke slip,, “6 år” og “Savner dig”.
Åhhh ja når man får fat i sådan en bog som bare ikke er noget, det fæles næsten som spild af tid :). Åhhhh tænk hvis man lige pludselig ramte der hvor der ikke længere var spændene bøger, katastrofe ;), men mon ikke vi kan satse på at det ikke sker :)
Blev færdig med Ruth Galloway, og fik reserveret nr 2 med det samme på biblioteket, dejlig med en nem læselig spændende bog.
Er så lige startet på “Hotellet ved Skyggesøen”, spøndt på hvad den kan.
Kh Sarah
Jeg har nu fluks reserveret to af hans bøger på biblioteket i første omgang. Dem glæder jeg mig til.
Rigtig god fornøjelse med Hotellet ved Skyggesøen, den var rigtig god, synes jeg.
Kh AC
Fedt, er spændt på hvad du synes om dem :). Hvilke har du lånt?
Er allerede godt halvvejs med “Hotellet ved skyggesøen”, den fanger hurtigt, og er indtil videre god.
Fik lige meddelelse om at der var 4 bøger klar på biblioteket, har vist lidt travlt :)
Kh Sarah
Jeg har reserveret ‘I skoven’ og ‘savner dig’ – jeg glæder mig til dem :)
Rigtig god læselyst med alle bøgerne
Kh AC
Tak for gode bogforslag, de er nu på min bogliste.
For de lidt historieinteresserede kan jeg varmt anbefale Mich Vraa’s romantrilogi om slavetiden i Dansk Vestindien: Haabet, Peters kærlighed og Faith. Bøgerne er skrevet i brevform og det virker umiddelbart lidt tungt, men giv dem en chance, de er de helt sikkert værd.
Skønne anbefalinger, mange tak! Dem må jeg få kigget nærmere på :)