Pasta med hasselnødder og salvie
En nem og enkel pasta med hasselnødder og salvie, som er lynhurtig at bikse sammen og smager skønt med en god og enkel grøn salat til.
Dejlig hurtig hverdagsmad, som er skøn til de der lidt småtravle dage, hvor det er rart med et måltid der kan tilberedes på under 20 minutter.
Vi har salvie i haven, og det er en skøn krydderurt, som er meget aromatisk både i duft og smag. Ofte bruges den til lammekød, men den er også skøn til kylling, pastaretter og meget andet godt.
Prøv også: denne lækre simple salviepasta >>
Arbejdstid 15 min.
Antal 4 pers.
Vil du gerne have billede på udskriften?Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Pasta med hasselnødder og salvie
Hold min skærm tændt,mens jeg laver mad
- 400 g pasta
- 1 dl pastavand. Tages fra når pastaen er kogt til saucen
- 75 g hasselnødder, finthakkede
- 75 g parmesan, friskrevet
- 5 frisk salvie, blade
- 3 fed hvidløg, finthakket
- salt og friskkværnet peber
- 1 spsk smør, til stegning
Kog pastaen lige knap al dente i en gryde med letsaltet vand og tilbered imens resten af retten.
Rist hasselnødderne på en tør pande til skallerne sprækker en smule, kom dem i et rent klæde og gnid skallerne af, hvorefter nødderne hakket fint.
Smelt smør på panden, sammen med salvie og hvidløg ved mellem-lav varme. Lad det stå og dufte lidt til pastaen er næsten klar.
Kom pastavand på panden. Hæld resten af vandet fra pastaen og kom også pastaen og den friske parmesan på panden. Vend det godt sammen med de hakkede hasselnødder. Kværn frisk sort peber over og drys med friskrevet parmesan
Hold min skærm tændt,mens jeg laver mad













Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Hej Ann-christine. Tak for dine mange super dejlige opskrifter, valdemarsro er klart blevet mine yndlings- kogebøger.
Kan du hjælpe mig med et råd til hvordan man få afskallet hasselnødderne. Jeg lægger dem på en varm tør pande, men hvor varm skal panden være? og hvorlænge skal jeg riste dem?. Jeg synes, at jeg har prøvet både det ene og den andet. Jeg gnider dem i et tørt viskestykke, men jeg får max halvdelen af skallerne af, og hvis jeg giver nødderne mere varme, bliver de bare sorte. Øv jeg vil bare gerne have nogle lækre afskallede hasselnødder i mine salater m.m.
kh
Kirsten
Hej Kirsten
Tusind, tusind tak for din søde hilsen, det er jeg virkelig glad for!
Jeg rister dem på en pande med temperaturen sat på 5 ud af 9. Men prøv evt at riste dem i ovnen i stedet, det kan være det fungere bedre for dig. Ved 170 grader i 6-7 minutter, til skallerne revner. Jeg håber det lykkedes bedre :)
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
Altså hvis du vil servere den med kyllingebryst eller lammekød, som du nævner, skal det jo ind i selve retten. I mindre stykker. Med mindre du vil servere kødet alene bagefter med lidt salat. Du kan jo ikke servere pastaen og et stykke kød på samme tallerken. Alle italienere ville korse sig! Og virker også bare helt forkert.
Men hvis man smider kødet i saucen, hvordan ændrer saucen sig så i størrelsesforhold?
Hej Kristine
Der er jeg ikke helt så regelret ift mine egne opskrifter og hjemme i mit eget køkken. Så jeg kan sagtens finde på at servere et stykke lækkert grillet kyllingebryst eller lignende og en salat ved siden af til et dejligt hovedmåltid med en pastaret som denne. Er man ikke til det, så lader man jo endelig bare være og kører den klassiske italienske stil i stedet.
Denne ret vil jeg ikke lave med lam eller kyllinge i selve retten. Men endelig prøv at eksperimentere med det :)
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
Kan man bruge valnødder i stedet for? Jeg er ikke så meget for hasselnødder nemlig.
Ja, det kan du sagtens! Det er også super lækkert :)
God fornøjelse
Kh Ann-Christine