Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/koedsovs-onepotpasta/

One Pot Pasta med kødsovs

Pasta med kødsovs er virkelig en klassiker og tilmed en super nem og hurtig hverdagsret.

Vildt lækker mad på under en halv time og som børnene med garanti er vilde med. Jeg har lavet opskriften som one pot pasta, fordi det er nemt, hurtigt, bliver vildt lækkert og så sparer man lidt opvask.

Jeg ved I er lige så vilde med de lækre one pot retter, som vi er – og flere af jer har netop spurgt til om jeg ikke ville lave en opskrift med hakket oksekød og kødsauce.

PT30M

One Pot Pasta med Kødsovs

Tid i alt30 min.
Arbejdstid10 min.
Antal4 pers.
Ingredienser
  • 50 g bacon
  • 2 løg, finthakkede
  • 400 g hakket oksekød
  • 350 g pasta
  • 2 dåser hakkede tomater
  • 2 gulerod, groftrevet
  • 1 squash, groftrevet
  • 10 cherrytomater, skåret i både
  • 2 stængler bladselleri, groftrevet
  • 2 spsk soltørrede tomater, finthakket
  • 1 tsk timian, tørret
  • 2 fed hvidløg, finthakket
  • 2 spsk rød balsamico
  • 5 dl grøntsagsbouillon
  • 1 dl rødvin, (kan undlades)
  • 2 spsk olivenolie
  • salt
  • sort peber, friskkværnet
  • Derudover
  • 50 g parmesan, friskrevet
Udskriv 
Fremgangsmåde

Steg bacon sprødt i olie og tag den op. Sauter løgene, til de er klare. Brun derefter oksekødet ved høj varme.

Tilføj de andre ingredienser og den stegte bacon. Rør godt rundt og skru ned til middelvarme.

Lad det simre under låg i cirka 15 minutter. Rør et par gange undervejs og test, om pastaen er al dente. Server med friskrevet parmesan.