Valdemarsro
https://www.valdemarsro.dk/wp-content/themes/valdemarsro16/assets/img/header-logo.png
Ann-Christine Hellerup Brandt
https://www.valdemarsro.dk/fennikelsalat/
Salat
Tilbehør Aftensmad
Opskrift
Fennikelsalat


Denne fennikelsalat er enkel, nem, og så passer den til det meste.
Jeg er vild med fennikel, den lækre milde anissmag er fabelagtig i skønne salater.
Her er den serveret med sprøde æbler og en skøn cremet dressing, det er super nemt og det er en skøn salat at servere til sommerens grillmiddage, til frikadeller og kylling – kort sagt, den går til det meste.
Prøv også: min lækre opskrift på blomkålssalat >>
PT10MPT10M4
Fennikelsalat
Tid i alt10 min.
Arbejdstid10 min.
Holdbarhed2 dage
Antal4 pers.
Ingredienser
- 150 g spidskål, fintsnittet
- 2 fennikel, skåret i tynde skiver
- 1 æble, skåret i både
- 2 håndfulde frisk dild, grofthakket
- Yoghurtdressing
- 2 dl yoghurt naturel
- 1 tsk dijon sennep
- 1 tsk honning
- 0,50 øko citron, saft og fintrevet skal
- salt
- sort peber, friskkværnet
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Fremgangsmåde
Vend dressingen med spidskål, fennikel og æbler. Drys gavmildt med dild lige inden servering.
Yoghurtdressing
Bland ingredienserne til dressingen sammen, smag den til med salt og peber.
Næringsindhold

Pr. pers.
Energi
xxxx
(xxx kcal)
(xxx kcal)
Fedt
xxxx gram
Kulhydrat
xxxx gram
Protein
xxxx gram
Total
Energi
xxxx
(xxx kcal)
(xxx kcal)
Fedt
xxxx gram
Kulhydrat
xxxx gram
Protein
xxxx gram
Kære Ann Kristine!
Du har lavet en helt fantastisk hjemmeside, hvor du deler ud af din store viden, dygtighed og kreativitet! TAK!! Jeg bruger dig flittigt!
Jeg opdagede ved et tilfælde, at du – som en million andre – bøvler med det der med at kende forskel på “ligge” og “lægge”.
At ligge betyder, at ligge helt stille. At lægge betyder, at man flytter noget, f.eks. Lægger noget på bordet eller på bloggen. Det kan også huskes på, at lægge er det samme som at putte (børnene i seng).
Jeg er lidt flov over at skrive det, for det er sådan lidt skolemester-agtigt, men jeg synes bare, at du – prægtige og herlige menneske – ikke fortjener at tage fejl af de to begreber, så undskyld, men nu får du altså lige min kommentar! ??? Håber, det er ok, og undskyld, hvis du godt vidste det!
Kan man ikke bruge toppen af fennikle planten, i stedet for dild ?
Mvh Anni
Ja, sagtens :)
Rigtig god fornøjelse
Kh Ann-Christine
Lærte i skolen, at man kan tænke:
Lægge æg hen
Ligge i sengen
Tak for en masse spændende, lækre opskrifter ??
Kære Sonja,
Mange tak for de fine ord om min blog :) Det glæder mig at du har glæde af den.
Jeg har som sådan helt okay styr på begreberne ligge og lægge ;) – men derfor kan der jo sagtens snige sig fejl ind en enkelt gang.
Den er rettet nu
Rigtig god weekend til dig ♡
Kh Ann-Christine
mums det lyder goddt – denne salat bliver tilbehør til vores kylling i aften.
Rigitg mange gode ideer du har i denne uge ;-)
Uhm, det lyder som skønt tilbehør til kylling!
Og tusind tak, det er dejligt at høre ♡
Rigtig god weekend
Kh AC
Denne salat skal vi simpelthen have i aften – er skrevet ud og indkøb bliver foretaget lige om lidt:-)
Dejligt at høre! Jeg håber den smagte skønt :)
Den smagte vidunderligt og det er bestemt ikke sidste gang vi får salaten på denne måde.
Du kan hilse din søster mange gange for den gode ide
Det vil jeg gøre :)
Hvilken yoghurt anvender du – kan man bruge 10% græsk ?
Ja, det kan du fint bruge. Hvis det bliver for tykt i konsistensen kan du smage til med lidt citronsaft.
Jeg bruger selv alm yoghurt naturel eller græsk yoghurt 10%
Kh Ann-Christine
Hej – endnu engang tak for dejlige opskrifter – denne gang Fennikelsalat – jeg bruger flittigt din bog Grøn Aftensmad, at kigge i for inspiration med lækre billeder og ikke mindst opskrifterne. Serverede forleden Fennikelsalat (som er god til laks) samt Efterårssalat med valnødder (til and) – kæmpehit hos vennerne –
Vh June
Tusind tak for din søde hilsen og pæne ord om kogebogen.
Det er sødt af dig at skrive – og det er jeg rigtig glad for at høre :)
Kh Ann-Christine