Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/pasta-med-salviesmoer/

Pasta med salviesmør

Jeg elsker den parfumerede smag og duft af salvie, og holder meget af enkle opskrifter med kylling og salvie og salvie med lammekød er også rigtig godt.

Jeg vil gerne være bedre til at bruge netop denne krydderurt og forleden dag fik salvien hovedrollen i en helt, helt simpel lækker pastaret.

Både friske krydderurter og det italienske køkken har en særlig plads i vores køkken. Jeg er ret vild med enkel mad, hvor få og gode råvarer spiller sammen på bedste vis og hvor der ikke skal så meget til før det bare er perfekt.

PT15M

Pasta med Salviesmør

Tid i alt15 min.
Arbejdstid15 min.
Antal4 pers.
Ingredienser
  • 250 g pasta
  • 1 håndfuld frisk salvie, kun blade
  • 50 g smør
  • 50 g parmesan, friskrevet
  • flagesalt
  • sort peber
Udskriv opskrift 
Fremgangsmåde

Smelt smørret i en gryde ved middelvarme. Kom salviebladene i og lad det simre ved svag varme til det dufter himmelsk af salvie i køkkenet. Sluk varmen.

Kog imens pastaen til den er perfekt mør med bid.

Vend pastaen med salviesmør og anret på 4 tallerkener, riv en god parmesanost hen over, samt lidt friskkværnet peber og et par saltflager.