Pasta med laks og spinat
Her får du en dejlig opskrift på pasta med laks og spinat, hvor den ferske laks lyntilberedes i gryden med den varme pasta og spinat.
Da laksen er skåret i tern, så tager det under et minut at tilberede laksen og så er pastaretten klar til servering. Det er sådan en lækker hverdagsret, som kan være klar til servering på under 30 minutter.
Brug endelig den pasta du foretrækker, jeg synes en tagliatelle er skøn til en ret som denne, men vælg hvad du foretrækker
Prøv også: opskrifter på mange flere pastaretter >>
Arbejdstid 25 min.
Antal 4 pers.
Vil du gerne have billede på udskriften?Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Pasta med laks og spinat
Hold min skærm tændt,mens jeg laver mad
- 400 g pasta
- 400 g laksefilet, skåret i tern
- 200 g spinat
- 150 g naturel flødeost
- 1 dl cremefraiche 18 %
- 1 øko citron, fintrevet skal og lidt saft
- salt og friskkværnet peber
- Til servering
- 1 håndfuld frisk dild, finthakket
- 25 g hampefrø
Kog pastaen i en gryde med letsaltet vand, til pastaen er lige knap mør. Gem af 2 dl af kogevandet og hæld resten af vandet fra gennem en sigte.
Kom spinat, flødeost, cremefraiche i gryden og rør det godt sammen med lidt af kogevandet fra pastaen. Sæt temperaturen på middelvarme og juster konsistensen til at være lækker cremet.
Kom den ferske laks i tern og den knap færdigkogte pasta tilbage i gryden, så snart spinaten er faldet sammen. Vend det godt sammen i ét minut og smag til med lidt citronsaft, fintrevet citronskal, salt og friskkværnet peber. Server straks.
Hold min skærm tændt,mens jeg laver mad












Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Tænker vi skal prøve denne opskrift med den laks vi har i fryseren. Men syntes ikke jeg kan finde info om det er hakket eller helbladet, frost eller frisk spinat??
Hej Marianne
Jeg bruger frisk spinat, enten helbladet eller babyspinat og plejer ikke at hakke det, men det kan man frit vælge.
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
Hejsa! Det ser lækkert ud. Kan man bruge frisk pasta i denne ret eller bliver resultatet for “smattet”? :-)
Hej Laura
Den er bedst med tørret pasta :)
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
Hej.
Jeg kan desværre ikke finde info om den er fryseegnet, så derfor er jeg nødt til at spørge her?
På forhånd tak. ☺️
Hej Johanne
Pastaen og laksen vil miste kvalitet i konsistens efter frys og optøning, så jeg vil ikke anbefale det
Kh Ann-Christine