Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/pasta-alla-puttanesca/

Pasta alla Puttanesca

Pasta alla Puttanesca, betyder ‘Skøgens Pasta’ og er en virkelig enkelt og super velsmagende ret. Det er også en ret med virkelig meget smag. Jeg har justeret den til så den falder lige i vores smag herhjemme – og mine børn er også temmelig vild med den.

Jeg elsker det italienske køkken! Pasta, pizza, små indbydende retter, enkle salater og søde desserter – jeg mener, hvordan skulle man kunne undgå at være vild med det? Måske mest af alt elsker jeg, at det er så simpelt et køkken og at de bedste retter ofte tilberedes af meget få råvarer. Friske og gode råvarer er nøgleordene.

Min version af Pasta alla Puttanesca er på en og samme tid mild og smagfyldt, for jeg har skruet en anelse ned for den mest gennemtrængende smagsgiver, som er ansjoserne og så bruger jeg friske tomater, hvilket giver retten en frisk og mild sommersød smag.

PT20M

Pasta alla puttanesca

4 pers.     20 min.
4 pers.
Ingredienser
  • 10 gode grønne eller sorte oliven med sten
  • 2 spsk. kapers
  • 2-3 små rensede ansjoser
  • 1 fed hvidløg
  • 1/2 tsk tørrede chiliflager
  • 1/2 tsk røget paprika
  • 2 spsk. olivenolie
  • 15 blommetomater
  • 1 spsk tomatpure
  • 2 spsk soltørrede tomater
  • 1 øko citron, kun revet skal herfra
  • 1 håndfuld finthakket persille
  • Salt og peber
  • Spaghetti
Udskriv opskrift
20 min.
Fremgangsmåde

Tag stenene ud af oliven og hak oliven, ansjoser og kapers fint.

Varm en pande ved middel varme med olie, hvidløg, chili og paprika. Rør og lad det simre let.

Tilsæt oliven, ansjoser, soltørrede tomater og kapers og lad det stege i 5 min.

Skær tomaterne i kvarte og tilsæt dem til saucen sammen med tomatpure.

Lad det simre ved lav varme mens spaghettien koges.

Smag saucen til med revet citronskal, persille, en smule salt samt peber.

▲ Til toppen