Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/midnatsrosen-af-lucinda-riley-boganbefaling/

Midnatsrosen af Lucinda Riley – boganbefaling

lucinda Riley Midnatsrosen
Jeg har tidligere skrevet om en af Lucinda Rileys bøger, nemlig lavendelhaven og de sidste par dage har jeg nydt endnu en bog af Lucinda Riley, som jeg virkelig varmt vil anbefale. Faktisk en særlig varm anbefaling til alle jer der, lige som mig, har været helt fortryllet af serien Downton Abbey.

Selv om bogen midnatsrosen er en helt anden historie og andre personskildringer end serien Downton Abbey, så finder begge handlinger sted i det engelske adelige miljø, hvor familieslægten betyder alt og hvor herregårde arves i generationer. Ligeledes foregår fortællingen delvist i samme tid omkring 1 verdenskrig og delvist i nutiden. Jeg fik mange billeder fra serien i min bevidsthed, mens jeg læste bogen. SÅ hyggeligt!

Midnatsrosen er slægtsdrama, mørke familiehemmeligheder, forviklinger og en kamp for at bevarer familiens gods – koste hvad det vil. Tilfældigheder, eller skæbnen, vil at godset åbnes for en filmindspilning og den anerkendte Hollywood skuespiller Rebecca Bradley rejser til England for at spille hovedrollen. Samtidig rejser den succesrige forretningsmand Ari Malik fra Indien til England for delvist at hele sårende for en livskrise og samtidig komme til bunds i historien og mysteriet omkring hans afdøde oldemors Anahitas historie.

Jeg startede på midnatsrosen i slutningen af sidste uge og har fået læst en masse, mens jeg hyggede med influenzaramte Johan. Det har virkelig været en temmelig afslappende feriestart med boglæsning og tedrikning under dynerne.

Nu tager jeg Analfabeten der kunne regne og Det syvende barn med i kufferten til Sverige – tror nemlig godt jeg kan flette lidt tid til hyggelig boglæsning ind også.

Hvad læser I lige nu?

mummikop

boglæsning i sengen

bøger

 

MIdnatsrosen Lucinda Riley

Spørgsmål til opskriften?

Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.

Kommentarer
  • Karin Jørgensen:
    16. oktober 2016 kl. 17:52

    Go’søndag
    Jeg har lige afsluttet “de syv søstre” af Lucinda Riley på 521 fantastiske sider. Til min glæde ser jeg at det er den første af en serie på syv. Den næste udkommer i 2017. En fantastisk bog, som kan anbefales.
    Med læsehilsen KMP

    • Ann-Christine:
      16. oktober 2016 kl. 19:57

      Sikke da en skøn kommentar!
      Jeg glæder mig helt vildt til at læse den bog og endnu mere nu, hvor jeg så hører at det er en serie.
      Tusind tak for din hilsen og dejlig søndag til dig
      Kh AC

  • Anya Ilsøe:
    24. februar 2016 kl. 17:43

    Tak for en dejlig boganbefaling! Den blev slugt i løbet af en weekend :) Nu går jeg i gang med The lake house af Kate Morton. Der er vist flere her i kommentarsporet, der har anbefalet hende, så jeg glæder mig. Er allerede draget her efter de første få linier er blevet læst :))

    Kh a

    • Ann-Christine:
      27. februar 2016 kl. 11:13

      Ihh, hvor godt! Jeg har lige én bog der skal læses færdig, så skal jeg også igang med Kate Morton :)
      God læselyst og så dejligt at vi kan begejstrer hinanden med disse skønne bogsnakke
      Rigtig god weekend
      Kh AC

  • Tine:
    19. februar 2016 kl. 18:41

    Jeg har lige læst Et sted kaldet frihed af Ken Follett om straffefanger og kulminearbejdere – utrolig god historie! Derefter Glasslottet af Jeanette walls – en helt vildt fascinerende fortælling om hendes opvækst – altså en selvbiografi. Nu pløjer jeg To brødre af Ben Elton om jøderne 1920-1956 – jeg er meget grebet!! Men derudover kan jeg skam også anbefale øen af Victoria hishop og En mand der hedder Ove, som i øvrigt kommer i biografen inden længe..

    Tine

    • Ann-Christine:
      21. februar 2016 kl. 17:03

      Sikke mange skønne bøger! Tak for anbefalingerne, jeg vil meget gerne snart læse To Brødre også og de andre er også lige noteret på listen :)

  • Vis alle 54 kommentarer

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort.