Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/pamindelse/

Påmindelse

I aftes blæste vi lidt sæbebobler på terrassen. Det er det store hit herhjemme med sæbebobler i disse dage. Jeg blev mindet om, at planterne på terrassen ikke vander sig selv og at en byge ikke rækker ind under halvtaget og dermed kan klare jobbet for mig. Så planten her blev lige i mangel af bedre stillet længere ud, så den kan få lidt regn. Måske jeg skulle afløse Julie med plantevedligeholdelse for en stund …

Igår var vi lige et smut forbi legepladsen til en hyggelig, men kort playdate.

Jeg synes, det er så hyggeligt at krudtuglerne nu kan genkende den nuttede øgle, når de ser hende. Fik også lige skudt et par billeder, så vi kan snakke om hende derhjemme. Det er ret fint at have nogle billeder at relatere til, når vi taler om alle de søde mennesker vi kender. Det kan børnene meget nemmere forholde sig til og de har ret godt styr på hvem der er hvem.

Playdaten blev dog desværre ret kort, da Julie faldt og slog kinden ret hårdt på en træstub. Av for filan, så vi måtte hurtigere hjem end planlagt og have is på. Men det hindrede ikke et stort blåt mærke og en hævet kind. Stakkels lille musling!

Ja, og så for at gøre en lang historie kort, derfor havde vi ikke meget tid til aftensmad i går. Det havde vi så heller ikke haft alligevel, selv om der ikke havde været det lille uheld, for så havde vi jo bare været længere på legepladsen :)

2 kommentarer
  • Sussi skrev:
    17. juni 2011 kl. 22:00

    Åha, det der med at vande planter bliver også forsømt lidt her. Klovn er hylende morsom, synes jeg, men en anden god dansk film med både skarp humor og dybde er Sandheden om mænd.

  • Ann-Christine skrev:
    17. juni 2011 kl. 22:41

    Tak for tippet, Sussi. Den tjekker jeg lige ud :-)

Skriv en kommentar
Har du spørgsmål til opskriften, kan du finde de fleste svar her: Oftest stillede spørgsmål til Valdemarsro opskrifter >>

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort.