Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/paris-guide-til-skoenne-boernevenlige-oplevelser/

Paris – guide til skønne børnevenlige oplevelser

DSC_8038

Paris var en ualmindelig dejlig by at gå på opdagelse i og rigtig fin by at rejse i med børn. Både i størrelsen 2 x 5 år, men også ideel som rejsested med mindre børn, hvor der er behov for klapvogn eller større børn – der er virkelig noget for alle aldre. Vi valgte en del af de klassiske turistoplevelser, som fx tur op i Eiffeltårnet, Louvre, Notre Dame og Sacré Coeur osv fra på forhånd – og tilvalgte i stedet gåture rundt i de små gader og dem med brede fortove (med plads til leg og fjollerier), de grønne parker og legepladser.

I Paris købte vi 2 dagsbilletter til metroen, det kan anbefales – selv om vi tog metroen en del, så nåede vi alligevel op på at have gået omkring 14-16 km pr dag. Guide til vores yndlingsspisesteder har jeg skrevet her  … og nu til en masse storbyferiebilleder:

paris_valdemarsro_5

Parken tæt ved Eiffeltårnet er virkelig hyggelig og mens vi var der, var der god plads til at Johan og Julie kunne løbe rundt og lege – mens vi hele tiden kunne se dem. paris_valdemarsro_6

DSC_8251

DSC_8242

I parken ved Eiffeltårnet er en stor legeplads med sand, som byder på noget for både store og små størrelser.

DSC_8050

Vi brugte mange timer i parken Tuileres, som ligger i forlængelse af Louvre. Her er alt hvad hjertet kan ønske sig af en smuk park i byen. DSC_8056 DSC_8061 DSC_8062

De grønne stole står overalt til fri afbenyttelse. Lige stedet for små picnics eller læsepauser i skyggen. DSC_8064 DSC_8065

Økologisk græsslåmaskine i parken – det kan vi lide! DSC_8075 DSC_8078

I løbet af sommeren kan man sejle med små både i vandet, har jeg ladet mig fortælle – det var ikke en mulighed mens vi var der, men det lyder som en hyggeligt oplevelse for børnene, så tippet skal da bestemt lige gives videre.  DSC_8116

DSC_8565 DSC_8589

paris_valdemarsro_3 legeplads-paris fugle-paris
DSC_8142

Og karusellen blev flittigt benyttet af Johan og Julie – så mange gange, at Martin og jeg fik en gratis bonus tur med. DSC_8154 DSC_8163 DSC_8169

Tæt på Champs-Élysée ligger den legendariske pastelfarvede Ladurée, hvor man får nogle af de lækre macarons. Selv om de også kan købes i lufthavnen, så er den fine butik besøget værd. Vi var på udkig efter Peugeut butikken, som jeg havde fået anbefales af en læser her på bloggen, men den var under ombygning – tippet er dog hermed givet videre hvis nogen skal på de kanter og den er åben igen. DSC_8199

Elsker byer med brede fortove, hvor der er plads til børnenes fjollede leg og hvor de kan løbe lidt frem og tilbage. Så går det virkelig nemt at komme langt omkring – og så skal tasken gerne være fyldt med små snacks, vand og juice, så kører det bare!DSC_8203

Smukke blomsterbutikker kan vi godt falde i staver over …
DSC_8272

Og den skønneste lille urbane urtehave / mini park midt i Paris. Her var virkelig alt hvad et frugt, krydderurte og grøntsagshjerte kunne ønske sig. Jeg husker desværre ikke adressen, men det lå tæt på Rue de Babylone.

DSC_8277

Minituristerne blev stærkt tiltrukket af alle souvenirsbutikker og farvestrålende postkort.DSC_8285

Afslapning på hotellet – Smølferne 2 i Paris – efter en lang dag. DSC_8336

DSC_8463 DSC_8494

DSC_8535 DSC_8537

Kærlighedserklæringer på broen Pont des arts.

DSC_8541

Paris_valdemarsro_1

paris_valdemarsro_8

Paris er både larmende og musestille. Man skal ikke gå ret langt fra de trafikerede gader til man når et lille grønt åndhul eller nogle små smalle gader uden særlig meget trafik.
Jeg har lidt flere billeder – og kommer lige med det sidste Paris-indlæg for denne omgang i løbet af weekenden

paris_valdemarsro_4

12 kommentarer
  • Lene B. skrev:
    26. juni 2014 kl. 13:11

    Åh, hvor det ser skønt ud, dejligt med sådan en storby ferie, hvor I alle kan nyde det. :0)) og godt med pariser tips hvis jeg skulle til Paris en dag.

    Smil Lene :0))

    • Ann-Christine skrev:
      26. juni 2014 kl. 13:26

      Mange tak, Lene :) Det var simpelthen så dejligt og det er virkelig en hyggelig fornøjelse at lave sådan et blogindlæg efterfølgende, fyldt med gode rejseminder :)
      Kh Ann-Christine

  • Tanja Maria skrev:
    26. juni 2014 kl. 16:06

    Åhh AC, jeg får så meget lyst til at pakke kufferten og tage afsted lige nu!!

    Tror at jeg vil sende linket videre til min svigerinde (som godt nok er fra Schweiz – men hey, google translate er slet ikke så dårlig ;) ), da min kæreste gerne vil på ferie med sin søster, hendes mand og deres 2 guldklumper!

    Det var også nogle gode tips, som du kom med den anden dag!
    Keep on the good work!

    Kh,
    Tanja

    • Ann-Christine skrev:
      27. juni 2014 kl. 08:30

      Tusind tak, Tanja – hvor er du sød!
      Jeg er rigtig glad for at du kan bruge inspirationen – også selv om det ikke er dig selv der lige nu skal afsted. Jeg har altså også selv helt lyst til at pakke kufferten igen allerede ;)
      Kh AC

  • Elsebeth skrev:
    26. juni 2014 kl. 17:59

    Åh, dine dejlige billeder får mig til at længes – ikke efter Paris, men efter mine børnebørn i USA; tvillinger som dine, en lyshåret dreng og en mørkhåret pige på 6 år. “Mine” holder også utroligt meget af hinanden, så dine billeder gør mig helt varm om hjertet.

    • Ann-Christine skrev:
      27. juni 2014 kl. 08:32

      Dét kan jeg godt forstå – der er langt derover, men jeg håber du ser dem igen inden så længe :)
      Jeg tænker tit at det må simpelthen være så rart at være tvilling, selv om de selvfølgelig skændtes lige som stort set alle andre søskende, så er de også virkelig glade for hinanden og leger bare så godt sammen.
      Det er rart – også som forældre til sådan et par størrelser :)

  • Ditte skrev:
    26. juni 2014 kl. 23:22

    Åh, når jeg læser med her, glæder jeg mig sådan til min lille trunte bliver større og de oplevelser vi skal have sammen. De fire måneder hun er ved at være nu, er bestemt også en skøn alder, hvor mere og mere personlighed begynder at vise sig. Men jeg kan slet ikke lade være med at se frem til at indtage Paris og mange andre steder som en familie :)

    Mange hilsner
    Ditte

    • Ann-Christine skrev:
      27. juni 2014 kl. 08:44

      Kære Ditte,
      Stort tillykke med din lille pige! Jeg får lige helt flashback tilbage til dengang Johan og Julie var på den alder.
      Det er simpelthen også så dejligt at opleve sammen med børn – de trækker noget magi og eventyrligt ind i oplevelserne på en helt ny måde og du kan virkelig også tro, at vi stornyder det.
      Kh Ann-Christine

  • Helle Sørensen skrev:
    30. juli 2014 kl. 14:21

    Åhh, dine billeder af Paris går lige i hjertet. Jeg har boet der et år, og din fotofremstilling af byen er 100% tro mod virkeligheden, og den vækker virklig minder. Jeg har altid drømt at tage mine drenge med derned (3 og 6 år), og jeg tror tiden nu er moden til et forårsbesøg.

    Tak for Danmarks dejligste blog:-)

    • Ann-Christine skrev:
      1. august 2014 kl. 12:18

      Hvor er du sød at skrive det :) Tusind tak, det er jeg glad for at du synes!
      Jeg synes det lyder som en virkelig dejlig ide at gense byen med dine to drenge :)

  • Lone Wittendorff Bleibach skrev:
    24. januar 2019 kl. 17:43

    Kære Valdemarsro. Hvor boede i ? Tak for lækker inspiration. Bh Lone

    • Ann-Christine skrev:
      25. januar 2019 kl. 14:51

      Jeg har ledt og ledt, og jeg kan simpelthen ikke huske hvad det hotel hed … beklager :)
      Kh AC

Skriv en kommentar
Har du spørgsmål til opskriften, kan du finde de fleste svar her: Oftest stillede spørgsmål til Valdemarsro opskrifter >>

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort.