Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/pigerne-fra-nordkorea/

Pigerne fra Nordkorea – boganbefaling

pigerne fra nordkorea
Januar og februar er de mest perfekte læsemåneder – når det er koldt og gråt udenfor, så er det virkelig rart at lave sig en stor kande varm te, tænde stearinlys, tage blødt tøj på og en stor strik – og så bruge en aften på at forsvinde helt ind i bogens fortælling.

Denne bog, som jeg vil anbefale til jer i dag – har dog ikke just en spor rar verden at forsvinde ind i.

pigerne fra nordkorea

Det er en barsk og grusom fortælling!

To piger, Il-Sun og Gi, vokser op i verdens mest lukkede og isolerede land, Nordkorea. En verden med et livsgrundlag, der er så fjernt fra vores livsstil, som det kan være. Gi foretrækker at være anonym –  hun er indelukket, sky og har skabt sin egen  indre verden bestående af tal, formler og matematiske udregniner. Il-Sun derimod er en smuk pige, som af natur er fuld af liv, oprørsk og frihedstrang.
Il-Sun og Gi etablere et venskab på det børnehjem for forældreløse hvor de begge er havnet i deres teenageår efter tragiske begivenheder i hver deres familie.
Sammen havner de i en situation, hvor de bliver smuglet ud af Nordkorea til hvad de tror er frihed – men hvad der viser sig at være endnu mere grusomhed med menneskehandel, prostitution og frygtelig behandling. 

Fortællingen er så levende fortalt og beskrevet, at man får kuldegysninger og helt ondt i hjertet over, at den verden jo rent faktisk er virkeligheden for en hel del kvinder. Samtidig så hepper man som læser på Gi og Il-Sun undervejs i bogen – og siderne vender nærmest sig selv i håbet om en bedre verden for de to kvinder.
På trods af det voldsomme tema, så er det ikke helt igennem en trist og sørgelig bog. Den giver et indblik i hvordan det er at lave i Nordkorea, men den er ikke sentimental.
Pigerne i Nordkorea er barsk, men den handler i lige så høj grad om overlevelse, om sammenhold, venskab, håb og en spirende livslyst.

matcha

pigerne fra nordkorea

13 kommentarer
  • 16. januar 2017 kl. 11:52

    Den står også på min læseliste, for jeg er virkelig blevet fanget af bøger som fortæller om livet i Nordkorea.

    • Ann-Christine skrev:
      16. januar 2017 kl. 13:23

      Det er jeg også. Det er jo en temmelig skjult verden – så jeg har også fået smag for at læse mere.
      kan du anbefale nogle gode bøger om emnet?
      Kh AC

      • 17. januar 2017 kl. 07:54

        I ly af mørket af Barbare Demick som er en amerikansk journalist der arbejdede i Sydkorea år. Hun har skrevet en bog som fortæller om livet for seks forskellige nordkoreanere som afhopper til Sydkorea.
        De fortæller om deres liv (og livet i Nordkorea) fra ca 1980 til de afhopper (fra ca 2002 og frem ad)

        • Ann-Christine skrev:
          18. januar 2017 kl. 10:38

          Tusind tak – den har jeg straks reserveret på biblioteket :)
          Glæder mig til den

  • Mai skrev:
    16. januar 2017 kl. 14:17

    Den må jeg læse!! Tak for inspiration til en ny bog.
    Jeg har læst “Flugten fra Camp 14”, som også handler om Nordkorea. Den gjorde et stort indtryk på mig. Den kan virkelig anbefales hvis du vil læse flere bøger om emnet :)

    • Ann-Christine skrev:
      18. januar 2017 kl. 10:29

      Tusind tak for anbefalingen. Den vil jeg glæde mig til :)

  • Nicoline skrev:
    16. januar 2017 kl. 20:35

    Den lyder fantastisk den bog. Den kommer på min liste ?
    Har netop afslutter niceville som de tidligere har anbefalet. Næste bog bliver pigen i den røde frakke, og så har jeg også midnatsrosen på lånelisten fra biblioteket.
    Denne kommer helt sikker på listen. Tak fordi du deler.

    • Ann-Christine skrev:
      18. januar 2017 kl. 10:33

      Pigen i den røde frakke står også højt på min liste – den vil jeg også meget gerne læse engang :)
      Skønne bøger du har på din liste

  • Marie-Louise Christensen skrev:
    23. januar 2017 kl. 16:26

    Hej

    Jeg har ikke fået dine ugentlige madopskrifter siden først i januar- er det en fejl eller har du slettet mig – vil i så fald gerne bede om at du sender dem til mig igen – de er meget inspirerende og jeg bruger dem ofte – og de er en success her i hjemmet hver gang.

    Hilsen Marie-Louise Christensen

    • Ann-Christine skrev:
      24. januar 2017 kl. 11:16

      Hej Marie-Louise,
      Jeg har lige tjekket den mailadresse du har udfyldt med her og du er tilmeldt og jeg kan se at du modtager madplanerne – også de sidste par uger.
      Prøv at tjekke din reklame/spam-indbakke, måske de er røget derhen ved en fejl …
      Kh AC

      • Marie-Louise Christensen skrev:
        24. januar 2017 kl. 12:43

        Hej igen.

        Tak det prøver jeg.

        Hilsen Marie-Louise

  • Victoria skrev:
    29. september 2017 kl. 13:24

    Hvis du godt kan lide at læse om Nordkorea, læste jeg ‘the girl with seven names’ af Hyeonseo Lee (2015), der handler om en afhopper som senere hjælper både hendes bror og mor ud af Nordkorea og guider dem ind i Sydkorea.
    Tak for anbefalingen.

    • Ann-Christine skrev:
      2. oktober 2017 kl. 09:01

      Mange tak for tippet, den er straks skrevet på min liste over gode bøger jeg gerne vil læse :)

Skriv en kommentar
Har du spørgsmål til opskriften, kan du finde de fleste svar her: Oftest stillede spørgsmål til Valdemarsro opskrifter >>

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort.