Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/minestronesuppe/

Minestronesuppe

Minestronesuppe er en af mine yndlingsmåder at få brugt alverdens dejlige grøntsager fra grøntskuffen på og så smager det jo tilmed helt vildt dejligt.

Hvis man har bladselleri, et par bladbeder, en kvart knoldselleri, noget pastinak, et par søde kartofler eller lign tilbage i skuffen, som knap kan gøres en ret ud af og man ikke lige kan komme på andet – så kan man altid lave minestronesuppe.

En rigtig efterårsfavorit herhjemme og lækker varmende og god comfort food på hverdage med blæsende, iskoldt vejr.

PT30M

Minestronesuppe

Tid i alt30 min.
Arbejdstid20 min.
Holdbarhed3 dage
Kan frysesJa
Antal4 pers.
Ingredienser
  • 3 skiver bacon
  • 2 løg, finthakkede
  • 3 fed hvidløg, finthakkede
  • 4 gulerod, i tern
  • 1 squash, i tern
  • 2 dåser hakkede tomater
  • 2 spsk tomatpuré
  • 6 dl grøntsagsbouillon
  • 4 laurbærblade
  • 1 tsk timian, tørret
  • 100 g suppenudler
  • 1 spsk olivenolie
  • salt
  • sort peber, friskkværnet
  • Tilbehør
  • 1 håndfuld persille, finthakket
  • 50 g parmesan, i flager
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Fremgangsmåde

Steg baconen i lidt olie i gryden, til den lige netop er lækker og sprød. Tag baconen op og læg skiverne til side på et stykke køkkenrulle, lad dem køle lidt af og skær dem i tern.

Tilsæt løg, hvidløg, gulerødder og squash i gryden med olie og fedt fra bacon. Rør et par minutter i gryden ved middelvarme.

Kom bacontern, hakkede tomater, tomatpuré, grøntsagsbouillon, timian og laurbærblade i gryden. Læg låg på og lad det simre i 10-15 minutter, kom suppenudlerne i og kog dem møre i suppen.

Smag til med salt og peber og server den rygende varme suppe med brød til og et drys hakket persille samt en god parmesan til at rive over.