Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/squashsuppe/ Aftensmad Efterår, Mad på budget, Nem Hverdagsmad, Opskrifter til børn - Hverdagsfavoritter børn, Sommer, Suppe, Vinter

Squashsuppe

Lækker cremet squashsuppe som er super nem at lave, smager vidunderligt og blot består af få dejlige råvarer, et skvæt fløde og gode krydderier.

Så nemt, super budgetvenligt og vildt lækkert!

Jeg topper den cremede squashsuppe med sprøde hjemmelavede røgede paprikamandler, basilikumolie og friske basilikumblade. Det smager dejligt til suppen, tager ikke lang til at lave og giver en ekstra luksuslækker smag og servering af den lækre suppe.

Prøv også: min opskrift på Spaghetti Bolognese >>

PT25MPT25M4

Squashsuppe

Tid i alt25 min.
Arbejdstid25 min.
Kan frysesJa
Antal4 pers.
Ingredienser
  • Squashsuppe
  • 1 løg, finthakket
  • 2 fed hvidløg, finthakket
  • 1 kg squash, i små tern
  • 1 tsk sød paprika
  • 1 håndfuld frisk basilikum
  • 9 dl grøntsagsbouillon
  • 1 dl piskefløde
  • 1 spsk olivenolie
  • salt
  • sort peber, friskkværnet
  • Røgede saltede mandler
  • 75 g mandler
  • 1 tsk røget paprika
  • 1 tsk flagesalt
  • 0,50 dl vand
  • Til servering
  • 1 håndfuld frisk basilikum
  • 4 spsk olivenolie
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Fremgangsmåde

Saltede mandler
Rør vand, paprika og salt sammen og bland det med mandlerne. Fordel på en bageplade med bagepapir og bag i en forvarmet ovn ved 150 grader i 15 minutter eller til vandet er dampet af og mandlerne er tørre og sprøde. Hak mandlerne groft.

Squashsuppe
Sauter løg og hvidløg i en gryde med olie, til løgene er klare og bløde. Kom squash i gryden og sauter videre i et par minutter.

Tilsæt sød paprika, basilikum, grøntsagsbouillon og lad det simre i cirka 15 minutter.

Blend suppen med piskefløde og smag godt til med salt og peber.

Blend halvdelen af basilikum med olivenolie til en grøn urteolie. Server suppen i dybe tallerkener med grofthakkede saltede røgede mandler, basilikumolie og frisk basilikum.