Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/harira-marokkansk-suppe/ Aftensmad Mellemøstens køkken, Suppe, Vegetar

Harira – marokkansk suppe

Harira er en virkelig lækker og fyldig marokkansk suppe, som er krydret, varmende og aromatisk med alle de dejligste krydderier.

Jeg har safran i min Harira suppe, som er et helt vidunderligt krydderier at bruge, også i det varme køkken.

Du kan spise den toppet sprøde kikærter, med pitabrød eller med tilbehør af ris. Min opskrift er vegetarisk, men hvis du vil kan du brune kyllingebryst skåret i tern sammen med løgene og lade dem simre med i suppen til de er møre og tilberedt. Begge versioner smager dejligt, både vegetarisk og  med kylling.

Prøv også: min opskrift på lækre falafler >>

PT35MPT20M4

Harira – marokkansk suppe

Tid i alt35 min.
Arbejdstid20 min.
Holdbarhed2 dage
Kan frysesJa
Antal4 pers.
Ingredienser
  • 1 spsk stødt spidskommen
  • 1 spsk stødt koriander
  • 2 løg, finthakkede
  • 3 fed hvidløg, ffinthakkede
  • 2 stængler bladselleri, skåret i tern
  • 50 g tomatpuré
  • 1 dåse hakkede tomater
  • 100 g squash, groftrevet
  • 1 tsk stødt gurkemeje
  • 1 spsk ingefær, fintrevet
  • 0,50 rød chili, finthakket
  • 1 tsk sød paprika
  • 1 tsk røget paprika
  • 1 knivspids safran, stødt
  • 1 liter grøntsagsbouillon
  • 1 dåse kikærter, drænede og skyllede
  • 75 g røde linser
  • 0,50 citron, saften herfra
  • 2 spsk olivenolie, til stegning
  • salt
  • sort peber, friskkværnet
  • Ristede kikærter
  • 1 dåse kikærter, drænede og skyllede
  • 1 spsk olivenolie
  • 1 tsk flagesalt
  • 0,50 tsk røget paprika
  • Til servering
  • 1 håndfuld frisk mynte
  • 1 håndfuld bredbladet persille, grofthakket
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Fremgangsmåde

Ristede kikærter
Vend kikærterne med olivenolie, røget paprika og salt og bag dem på bagepapir i en forvarmet ovn ved 175 grader varm­ luft i ca. 20­-25 minutter. Vend dem et par gange undervejs.

Harira Suppe
Rist spidskommen og koriander i en varm tør gryde, rør til det dufter. Skru ned for varmen og kom olie, løg og hvidløg på og sauter under omrøring, til løgene bliver bløde.

Tilsæt bladselleri, tomatpuré, hakkede tomater, squash, gurkemeje, ingefær, chili, sød paprika, røget paprika, safran, grøntsagsbouillon, kikærter og røde linser.

Varm op til kogepunktet under omrøring, læg låg på og skru ned for varmen og lad suppen simre i ca. 20­-25 minutter.

Smag til med citronsaft, salt og peber og server den rygende varme suppe med ristede kikærter, mynte og persille.