Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/podcast-snak-om-valdemarsro/

Podcast – lyt med til en snak om Valdemarsro og om at blogge

te med honning

God dejlig søndag formiddag til jer ♥

Det er i grunden ikke så ofte, at jeg skriver om alt det der sker her bag ved bloggen i mine blogindlæg. Om selve det at drive en blog og alle de tanker, tiltag, overvejelser osv, som jeg går og gør mig omkring dette. Super spændende område – synes jeg jo. I løbet af mine snart 9 år som blogger er det helt skønt at mærke at min passion for at blogge (og alt det det sker omkring at blogge) stadig vokser og udvikler sig.

Jeg har skrevet lidt om det i dette indlæg, hvordan jeg gik fra at have en småhemmelig hyggeblog til i dag, hvor jeg blogger på fuldtid. Lidt sjovt at tænke på, at i starten var det blot min mor, min søster og Martin der læste med, det var dem jeg primært skrev til og det var lidt vildt, da jeg kunne se at der begyndte at være andre end dem der læste med. Og faktisk helt hyggeligt også …

Og så i dag, 9 år senere … der er I altså et godt stykke over 400.000 (firehundredetusinde unikke ifølge google analytics statistik !!!) der læser med hver måned. Det kniber jeg mig i armen over – og er både meget taknemmelig og ydmyg over! Valdemarsro er stadig en rigtig hyggeblog for mig, men det er altså virkelig fantastisk at kunne kombinere alt det hyggelige og gøre det til en levevej – som gør at jeg får tiden til at skrive og lave alle de indlæg, som jeg har på hjertet og gerne vil dele med jer.

Jeg har netop haft den store ære af (igen) at være inviteret med som gæst i Mikael Reicks Podcast på Antphilosophy, hvor jeg fortæller en hel del om at blogge på Valdemarsro og en del indblik i hvordan jeg griber det an at drive en blog. I er hjertelig velkomne til at lytte med

 

15 kommentarer
  • Marina / cand.mor skrev:
    31. januar 2016 kl. 13:09

    Spændende! Vil gemme podcasten til en dag med dejlig vejr og en lang tur med barnevognen

    Ha’ en god søndag…

    • Ann-Christine skrev:
      1. februar 2016 kl. 12:10

      Hyggeligt! Lad os endelig bare håbe på lune forårsdage snart :)
      Dejlig mandag til dig

  • Christian @metromand skrev:
    31. januar 2016 kl. 18:52

    Fedt at du kan leve af det, stort tillykke med det! Og vildt imponerende med 400.000 unikke om måneden, det er vidst de fleste bloggere, der drømmer om de tal :)
    Hvornår begyndte du at gøre det fuldtid?

    Mvh. Christian

    • Ann-Christine skrev:
      1. februar 2016 kl. 12:13

      Mange tak! Og ja, det er virkelig dejligt at kunne kombinere arbejdsliv og passion :)
      Jeg sagde mit faste job op 1. maj 2012 – freelancede lidt det første år og har nu i 2 1/2 år været helt fuldtid på bloggen kun.
      Kh AC

      • Christian @metromand skrev:
        1. februar 2016 kl. 13:52

        Det lyder fantastisk!

        Held og lykke med fremtiden :) Jeg følger med som nr. 400.001 på siden ;)

        Mvh. Christian

      • Ann-Christine skrev:
        2. februar 2016 kl. 08:27

        Du skal være så hjertelig velkommen :)

  • 31. januar 2016 kl. 19:35

    Kaere Ann-Christine,

    saa fik jeg hoert den hele – super podcast! Tusind tak for at du deler at dine erfaringer og oplevelser med bloggen. Du er en kaempe inspiration og det er meget oploeftende at hoere at man kan komme langt saa laenge man laver det man braender for (og har en god mavefornemmelse for :-)).

    Glaeder mig til videoer.

    Mange hilsner, Veronica

    • Ann-Christine skrev:
      1. februar 2016 kl. 12:19

      Kære Veronica,
      Tusind tak for din søde hilsen. Nu var jeg lige inde på din blog – og sikke en spændende historie du har, også med alternative valg ift fast lønnet job :) Sejt!
      Kh Ann-Christine

  • Camilla Schrøder skrev:
    1. februar 2016 kl. 14:40

    Må ind og havde lyttet den.
    Er så forelsket i din te kande…

    • Ann-Christine skrev:
      2. februar 2016 kl. 08:35

      Den er jeg også glad for! den er fra Marimekko og er en fødselsdagsgave fra min søster for et par år siden :)

  • Ulla skrev:
    2. februar 2016 kl. 17:53

    Super podcast. Du er også inspirerende at lytte til. Vildt så mange, der følger dig. Det første jeg gør, når jeg kommer hjem fra jobbet er, at gå ind og se hvad du har skrevet. Nyder det hver dag. Gode opskrifter, flotte billeder, bedre kan det ikke blive.
    Kh Ulla

    • Ann-Christine skrev:
      3. februar 2016 kl. 09:18

      Kære Ulla,
      Tusind tak for din søde hilsen og pæne ord! Hvor er det altså dejligt at vide at min blog er sådan en hyggeligt fast lille ritual :)
      Det er meget motiverende og inspirerende med så søde bloglæsere også.
      Rigtig dejlig dag til dig
      Kh AC

  • Stine skrev:
    5. februar 2016 kl. 10:37

    Hej AC,

    Tak for en inspirerende podcast :-)
    hvor er det skægt at høre din stemme – nu har jeg jo mest læst dine ord og set dine billeder ;-)

    Jeg bliver nysgerrig på at høre, hvilke blogs du egentlig selv følger med i?

    KH Stine

    • Ann-Christine skrev:
      5. februar 2016 kl. 12:23

      Hej Stine,
      Tusind tak – og ja, jeg kender godt det med når der pludselig bliver sat stemmer (og ansigt ved video-formatet) på ved de bloggere jeg følger, det er lidt skægt :)
      Jeg laver lige snart et indlæg med en håndfuld af de gode blogs jeg følger med hos, i næste uge tror jeg.
      Kh AC

  • Stine skrev:
    5. februar 2016 kl. 13:57

    Jubii – det vil jeg glæde mig til :-)
    God weekend.
    KH Stine

Skriv en kommentar
Har du spørgsmål til opskriften, kan du finde de fleste svar her: Oftest stillede spørgsmål til Valdemarsro opskrifter >>

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort.