Cocktail med bergamotte og gin


Uhm en dejlig frisk, sød og bitter cocktail med bergamotte og gin.
Den smager virkelig skønt og er et hit til os der er mere begejstrede for syrlige drinks end for de alt for sukkersøde af slagsen.
Bergamotte er en meget aromatisk og skøn citrusfrugt – den står for den klassiske smag i den velkendte Earl Grey te. Den er i sæson her i december og januar måned.
Prøv også: min opskrift på en lækker blodappelsinmojito >>
Gin & Bergamotte cocktail
- 2 øko bergamotte, saften + lidt fintrevet skal
- 6 cl gin
- 2 skiver ingefær, skrællet
- 1 stængel frisk rosmarin, grofthakket
- 0,50 dl sukkersirup
- Sukkersirup opskrift
- 180 g sukker
- 1 dl vand
- 3 spsk glukosesirup
- Derudover
- isterninger
- 2 stængler frisk rosmarin
- 33 cl danskvand
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Sukkersirup
Kom sukker, vand og glykosesirup i en gryde og kog op. Rør rundt og kog til al sukkeret er opløst. Hæld på flaske.
Gin & Bergamotte cocktail
Fyld glas med rosmarinstilke i de to glas.
Kom bergamottejuice, fintrevet skal, gin, ingefær, rosmarin og sukkersirup i en shaker sammen med isterninger. Ryst i et halvt minut og hæld de to cocktails i glas gennem en sigte.
Top med danskvand og pynt med en stængel frisk rosmarin.
Næringsindhold

Pr. glas
(xxx kcal)
Total
(xxx kcal)
Kære Ann-Christine
Tak for en skøn blog!
Super idé at indføre en cocktail til at starte weekenden på. Jeg vil bare høre, hvor de fine glas er fra?
Derudover så lavede jeg kyllingnuggets fra din bog forleden dag. Så nemt og de var et kæmpe hit hos både små og store herhjemme. Så det bliver ikke sidste gang :)
Mange hilsner
Nadia
Kære Nadia,
de er købt i Magasin, men fåes vist flere steder.
Og rigtig dejligt at høre med nuggets, de er også altid et hit herhjemme :)
Kh AC
Ser lækker ud, tænker at lave den i aften, men vil lige høre hvor lang tid det sukkersirup kan holde sig? Så jeg ved om jeg skal lave dobbeltportion med det samme ;-)
God weekend, og tak for lækker inspiration
Hej Jacob
Det kan holde sig ret længe – jeg har haft noget til at stå i 3 måneder som stadig er rigtig fint :)
Rigtig god weekend og rigtig god fornøjelse
Kh AC
Hej
Jeg vil gerne prøve at lave denne lidt friske drinks nytårsaften, men jeg har været flere steder efter Bergamotte dog uden held.
Kan jeg bruge lime og evt. Lidt appelsinsaft?
Mange nytårs hilser Heidi
PS. Er stor fan af dine mange opskrifter.
Hej Heidi
Mange tak for din søde hilsen, det er jeg glad for!
Du kan fint eksperimentere med en kombination af lime/appelsin, eller med grapefrugtjuice, som også er syrlig/bitter ala bergamotte
Rigtig godt nytår
Kh Ann-Christine