Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/smaa-glimt-69/

Små glimt

ranunkler♡ Ranunkler ♡

Jeg er nu halvvejs i mit bootcampforløb, og det går virkelig over al forventning. Hvor jeg efter den første uge havde virkelig ømme muskler, så har den anden uge været så fin – stadig lidt trætte muskler og naturligt motiveret for at gå tidligere i seng end normalt ;) Jeg glæder mig helt til at komme igang igen i dag med den tredje uges træning og tror godt jeg kan komme til at savne det lidt når bootcampen er slut … Meeeen det har nu også været rart at have en weekend uden træning. En rigtig hyggeweekend har det været! Vi har lavet en masse god mad, hygget, slappet af, ordnet lidt praktiske ting og haft besøg af læsefidusen fra Johan og Julies klasse. En sød lille abebamse, som laver narrestreger, elsker at læse bøger, finde ting med bogstaver og som i weekenden er blevet leget med sammen med alle bamserne herhjemme.

Ha´ en dejlig mandag alle sammen ♡ 

kanelsnegle

kanelsnegle lørdag eftermiddag ♡ scones og afternoon tea

♡ afternoon tea med scones og te fredag eftermiddag ♡

søndag morgen

♡ Morgenbord og læsefidus. Med en morgenmadspakke fra Briancon ♡

Spørgsmål til opskriften?

Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.

Kommentarer
  • Clara:
    2. februar 2016 kl. 10:30

    Hvor har du købt den fine runde rist henne? :)

    • Ann-Christine:
      3. februar 2016 kl. 09:10

      Kan faktisk ikke huske det … det er ved at være længe siden. Prøv at google på rund rist :)

  • Maria:
    1. februar 2016 kl. 19:42

    Ej hvor sjovt vi lavede også kanelsnegle i lørdags og efter din opskrift selvfølgelig ? De er virkelig lækre mums ?
    Mvh Maria

    • Ann-Christine:
      2. februar 2016 kl. 08:39

      Hvor skønt! ♥
      Rigtig dejlig tirsdag til dig
      Kh AC

  • Kamilla:
    1. februar 2016 kl. 14:06

    årh… husker også at drengene har haft Læsefidusen med hjemme i o. klasse. Denne weekend har alle tre været på spejderlejr, forestil dig hvor stille der har været her i huset, men god tid til at strikke, læse og på date med manden <3
    Har sat ingr. frem til dine havregrynscookies, de er så lækre!!
    KH Kamilla

    • Ann-Christine:
      2. februar 2016 kl. 08:30

      Det er helt mærkeligt ik´ – når der sådan er helt helt stille i huset en weekend uden børn. Jeg kan godt trænge til det indimellem, når det så sker en sjælden gang, så nyder jeg det virkelig og glæder mig samtidig helt vildt til at de kommer og “larmer” igen :D
      Lyder som om I har haft en virkelig super skøn weekend! ♥
      Kh AC

  • Vis alle 8 kommentarer

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort.