Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/scones/ Afternoon tea Boller, Brød, Brød og Boller, Brunch

Scones

Vi har spist scones og den lækre traditionelle engelske afternoon tea servering adskillige gange – både herhjemme hos os selv og på skønne steder, når vi har været ude at rejse.

Scones er et helt fast indslag i sådan en servering, med små sandwich og kager til – men de er virkelig også alletiders serveret alene med flødeskum (eller clotted cream) og god syltetøj. Og så naturligvis en kande god te til.

Jeg har eksperimenteret mig frem til den helt perfekte opskrift, som ganske enkelt er blevet til de bedste scones jeg nogensinde har smagt.

Her får du min opskrift på de lækreste hjemmebagte scones …

PT20MPT10M8

Scones

Tid i alt20 min.
Arbejdstid10 min.
Antal8 stk.
Ingredienser
  • 180 g hvedemel
  • 30 g sukker
  • 5 g flagesalt
  • 5 g bagepulver
  • 70 g smør, koldt
  • 100 g kærnemælk
  • 30 g piskefløde
  • Til pensling
  • 1 æg, sammenpisket
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Fremgangsmåde

Start med at tænde ovnen på 175 grader varmluft.

Alle de tørre ingredienser røres sammen i en skål og derefter smuldres smøret i blandingen.

Når det er blandet godt, så samles dejen hurtigt med både kærnemælk og fløde.

Der skal endelig ikke røres i dejen, den skal blot samles hurtigt

Tril dejen ud på en bordplade og stik scones ud med et lille glas eller en rund udstikker. Dejen vil sikkert klistre lidt til bordpladen, og så bruger man blot en kniv til at skære den lille scones fri. Der skal endelig ikke bruges mere mel!

Sæt scones på bageplade med bagepapir, pensl dem med sammenpisket æg og bag i ovnen ved 175 grader varmluft i 12-14 minutter.

Nyd de lækre nybagte lune scones – de er allerbedst når de er helt friskbagte