Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/chokoladescones/ Afternoon tea Boller, Brød og Boller, Brunch

Chokoladescones

Chokoladescones er noget så lækre til en ekstravagant morgenmad i weekenden eller til fødselsdagen – og så smager de selvfølgelig også bare helt vildt lækkert som en sød eftermiddagsforkælelsesret til hygge med familie og venner.

Spis disse chokoladescones nybagte, mens de stadig er lune.

Mine chokoladescones er lavet udfra min bedste scones opskrift – blot tilføjet chokolade og her til morgen er det perfekt med et blødkogt æg og en frugtsalat til og så vække Martin med en kop dejlig varm kaffe, inden jeg sender børnene ind til god morgenkram ♡

PT30MPT15M8

Chokoladescones

Tid i alt30 min.
Arbejdstid15 min.
Antal8 stk.
Ingredienser
  • 180 g hvedemel
  • 30 g sukker
  • 5 g flagesalt
  • 5 g bagepulver
  • 70 g smør, koldt
  • 100 g kærnemælk
  • 30 g piskefløde
  • 50 g mørk chokolade, grofthakket
  • Til pensling
  • 1 æg, sammenpisket
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Fremgangsmåde

Rør alle de tørre ingredienser inkl chokoladen sammen i en skål og smuldr smør i blandingen

Når dejen er blandet godt, så samles den lynhurtigt med kærnemælk og fløde. Der skal ikke røres en masse i dejen.

Tril dejen ud på en bordplade og stik scones ud med et lille glas eller en rund udstikker. Hvis dejen klistre til bordpladen, så brug en lille kniv til at skære din scones fri. Der skal ikke bruges mere mel – man kan også trille dejen til aflang og så skære den 8 stykker, som lægges på en bageplade med bagepapir.

Pensl med sammenpisket æg.

Bag i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft i 12-14 minutter.

Nydes mens de er lune og friskbagte