Jeg har været tidligt oppe i dag og lavet søde hemmeligheder sammen med Johan og Julie, mens Martin sov dejlig (ræve)søvn og ventede på, at blive vækket med fødselsdagssang, masser af gaver og morgenbord.
Johan og Julie hjalp hinanden med at dække bord, pyntede med et væld af flag i hele huset, samt pakke de sidste gaver ind. Sammen har vi lavet pandekager – hele to slags, både de klassiske pandekager og boghvedepandekager (opskrift kommer på senere på ugen) – Hindbærsmoothie, æg en cocotte med svampe og skinke (den opskrift kommer også snart) samt lækre, lækre kanelsnegle.
Kanelsneglene havde jeg i øvrigt frosset ubagte ned, sidst vi lavede en portion. Perfekt til at lave nemme og hurtige friskbagte kanelsnegle til en mandag morgen fødselsdag.