En gang (eller to) om ugen er vi i svømmehal sidst på eftermiddagen. Når vi kommer hjem, så er der ikke hverken tid eller lyst til varm mad. Så nu har vi i stedet fået en tradition om at spise aftensmad ved køkkenbordet. Et godt rugbrød, det økologiske fra Super Brugsens bager, Emmerys eller Lagkagehuset kan anbefales. En god leverpostej, en frisk agurk og kold mælk. Mere behøver vi ikke. Det er nemt og godt, det er anderledes end det vi plejer og så er det hyggeligt at stå ved køkkenbordet og spise sammen, fremfor at sidde omkring spisebordet som vi normalt gør.
I dag har vi dog ikke været i svømmehal, men tiden var alligevel ikke til varm mad. Så det blev den hurtige løsning. Nu vil jeg smide mig i sofaen og så skal vi se det seneste afsnit af Borgen fra i søndags. Hurra for net tv.
Det er bare skønt at holde det simpelt en gang i mellem.
God fornøjelse med Borgen :-)
At det skal man ikke undervurdere :-)
Det lyder for mig som en dejlig måde at spise aftensmaden på, samtidig med, at det også er god mad.
Og det før kan i komme i gang med mere leg, aftensbad og favoritfjernsyn.
Ønsker jer en god og dejlig weekend :-)
Tak søde mor, det er rart med weekend :-) Og dejligt med nem aftensmad indimellem også
Sådan en svømmetur giver appetit. Her bader vi mest ved havet og så skal jeg altid huske at have noget spiseligt med til bagefter :-)
Kan også sagtens nøjes med en leverpostej mad – laver dem selv for man kan desværre ikke købe leverpostej her i det spanske ;-)
Nåårh nej , det kan I jo selvfølgelig ikke, men indimellem kunne vi godt bytte for min skyld. Jeg elsker spansk mad og tapas i særdeleshed. Lyder ellers lækkert med hjemmelavet leverpostej. Det har jeg kun prøvet at lave en enkelt gang for mange år siden. Må hellere prøve igen, mindes det blev helt godt :-)
Det lyder bare hyggeligt, både svømning og rugbrødsmadder. Nok endnu mere da jeg, ligesom Lene ovenfor, bor i udlandet – i Frankrig.
Jeg kan finde masser af gode postejer og lavede leverpostej til Mia, da hun var mindre og ikke måtte få salt. Men jeg må vist se at få fundet en god opskrift på rugbrød, for sådan et godt hjemmebagt rugbrød er da bare lækkert, og det kan jeg desværre ikke finde hos bageren hernede.
Hjemmelavet rugbrød er noget af det dejligste – jeg blev dog uvenner med min surdej for nogle måneder siden, så har siden da kun købt rugbrød hos forskellige bagere. Måske jeg skulle starte en ny surdej op og se om vi kunne blive bedre venner :-D