Julemusik kører på repeat og her dufter af gran, julekrydderier og julens forberedelser. Vi er i god tid med det meste og siger pyt til resten, med en god planlægning af julemiddagen, så går det faktisk som smurt og med følelsen af at have helt god tid og være lidt på forkant.
De næste dage skal vi blandt andet se julefilm, lave konfekt, læse bøger, forberede julemiddagen, spille spil sammen og spise risengrød. Vi er også helt opslugt at julekalenderen Snefald – den er fantastisk! Og når Johan og Julie er puttet i seng lørdag aften, så vil jeg overtale Martin til at se Love Actually, traditionen tro, og hygge med et glas portvin eller gløgg og juleknas. Vi har ved et tilfælde, foræret hinanden den samme julekalender i år. Den fra Bülow, så der er godt med lakridser til julefilm om aftenen.
Juleferien har i den grad ramt os og vi stornyder det.
Juleaften kommer mine svigerforældre til julemiddag, dansen om træet og julehygge om aftenen. Og så er der jo de hyggelige juledage med skønne familiejulefrokoster. Det bliver mægtigt og vi glæder os til det hele!
En rigtig glædelig jul til alle jer, der læser med her på Valdemarsro.dk ♡ Jeg er så glad og taknemmelig for jeres engagement og for at I er med til at gøre Valdemarsro.dk til et virkelig hyggeligt sted at være for os alle sammen.
P.S Hvis I nu står for julemiddagen i år, så kan jeg varmt anbefale dette indlæg om at planlægge julemiddagen uden stress
– og her finder I alle mine samlede opskrifter til selve julemiddagen.
Jeg kigger i øvrigt forbi bloggen og svarer på alle jeres kommentarer under opskrifterne både i dag og i morgen.
Juleaften og i juledagene holder jeg helt fri fra bloggen og er selv i køkkenet og lave dejlig mad til min familie ♡
Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Rigtig glædelig jul til dig og dine kære!
Jeg er flittig bruger af dine lækre opskrifter og besluttede mig for, at nu er det på tide, at kommentere på dem jeg bruger, så det er hermed gjort :-)
Tusind tak, Line – det er dejligt at høre at du har glæde og fornøjelse af mine opskrifter ♡
Jeg har fulgt dine opskrifter og gode råd og kunne i aftes servere to super-fine ænder med en jule-himmelsk sovs. At kunne stege ænder dagen før og sætte det hele på køl er i den grad afstressende og giver overskud juleaftensdag. Så for mig er det et nyt koncept for de kommende juleaftener. Glædelig jul!
Kh Marianne
Hvor er det dejligt at høre ♡ Det glæder mig at juleænderne blev skønne
Rigtig glædelig jul
Kh AC
Glædelig jul til dig også ??
Tusind tak og glædelig jul til dig♡