Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/skiferie-hemsedal/

Weekend tur – på ski for første gang

IMG_5830

Nu forstår jeg, hvorfor alle får glimtende stjerner i øjnene, når de fortæller om deres skiferier!

Tidligere var udsagn som “jeg foretrækker næsten vores årlige familie skiferie frem for varme sommerferier” helt skøre i mine øjne.

Hvem kan oprigtigt talt foretrække kulde og sne frem for lunt vejr og sand mellem tæerne?! Men nu forstår jeg dem faktisk godt. To dage var alt der skulle til, så er jeg både vild med det smukke norske vinterlandskab og er helt tiltrukket af at prøve det med ski af igen – og øve mig og blive bedre. Ikke mindst så er jeg ret vild med at se vores to små yndlings 6-årige med røde kinder, glade smil, høj koncentration og ski under fødderne.

Aktiv familieferie hitter stort!

Ferier med mindre børn er vel nærmest uanset hvordan man vænner og drejer det; aktiv ferie og det er da virkelig et hit at gå all in og tage på en ægte aktiv (ski)ferie sammen.

Sidste torsdag tidligt om morgenen pakkede vi bilen med kufferter, skitøj, varmt tøj, proviant og så drog vi alle fire nordpå mod Hemsedal.

Vi havde en lille hyggelig miniferie på i alt fire dage.  To dage på ski (for første gang for børnene og jeg) og så to dag til transport. Jeg har naturligvis taget en masse billeder fra rejsen, og så tænkte jeg, at det kunne være lidt sjovt at lave sådan en lille beskrivelse af de to dage på ski. Martin har været afsted på ski en del gange, så ham holder jeg lige helt uden for denne ‘nybegynder på ski’-beretning.

ski-norge

hemsedal-norge
Hermed en lille time for time opdatering på vores to første dage på ski. med de små følelsesmæssige rutcheture, der dertilhører … ;) 

1 dag på ski i Hemsedal

  • Kl 8.15 – vi møder op i skiudleveringen for at få udleveret lejede ski, skistave og støvler. Derudover havde vi hjemmefra lånt os til en masse udstyr fra venner og familie.
  • Kl 8.30 – kæmper en kamp med at få skistøvler på. Hold nu op, hvor er de ukomfortable og kluntede at gå i, men det er nærmest en del af charmen at alle stavre rundt i de mest gakkede gangarter.
  • Kl 9.00 – skistøvlerne er endelig på og vi har glade sommerfugle i maven af spænding og glæder os til at lære at stå på ski. Humøret er i top!
  • Kl 9.15 vi har en aftale med Hemsedal skisenter, som har booket skiskole til os. Her bliver vi taget godt imod af Erica, som vil give os skiundervisning i 1 1/2 time både i dag og igen i morgen. Vi starter så småt med at køre afsted på en enkelt ski, for lige at fornemme hvordan de føles på fødderne. Det starter godt og vi er snart klar til at få en ski mere på.
  • Kl 9.30 – vi skal op af den første lift – som nærmere er et transportbånd op af den lille begynder- og øvebakke. Jeg synes ærlig talt at det virker lidt risky at stå på ski op af det transportbånd – men er nu altså heller ikke nogen vovehals. Som i overhovedet ikke! Vi når uden styrt op på ‘toppen’ af prøvebakken, hvor vi bliver introduceret for ‘ploven’ og til børnene ‘pizzaslice’ som betyder at man sætter sine ski i et stort V og dermed kan styrer farten og bremse. Børnene kører ned af skibakken en af gangen sammen med Erica og jeg plover forsigtigt afsted selv, uden at falde. Wow!
  • Kl 10.00 – Mange tanker går gennem mit hoved på vej ned for anden gang af den lille korte bakke og da jeg når sikkert ned uden styrt for anden gang, skal jeg alligevel virkelig overtale mig til at tage turen op igen. Min indre dialog er ikke lige frem super konstruktiv overfor skiferie. Skistøvlerne strammer, det snurrer i mine fødder og jeg tænker;”But whyyy?! Hvad pokker er det der får folk til at gøre det her frivilligt og betragter det som ferie. Det er sørme godt at her er så bjergtagende smukt!” Overvejer også lidt hvornår jeg kan liste af os sætte mig ind til den lune pejs med en bog og kaffe, mens de andre ‘hygger sig’ i sneen …
  • Kl 10.15 – 10.45 skubber de negative tanker til side og beslutter mig for at give det endnu en fair chance. Så det er bare op og ned af øvebakken i et væk – øver mig i at bremse, styre farten, dreje og ja … bare i ikke at falde! Det går sådan helt godt og hver gang jeg skal ned tænker jeg at nu tager jeg bare lige én tur mere – som nærmeste automatisk bliver erstattet af en mere og en mere og en mere. Johan og Julie øver og øver sammen med Erica. De har svært ved at styre farten, falder mange gange og kan ikke stoppe selv, så de lander en hel del gange i sneen.
  • Kl 10.45 – skiskolen er færdig for i dag og vi siger på gensyn i morgen til Erica.
  • Kl 10.50 – drøfter om vi skal snuppe frokost nu eller tage et par ture mere på bakken inden. Men nu da Erica er smuttet, så nægter Julie meget bestemt at stå mere på ski!
  • Kl 11 – Det bliver til en tidlig frokost på Lodgen Spiseri, som er restauranten lige ved skicenteret! En helt hyggelig restaurant med god mad! Martin og jeg snupper en gullashsuppe hver og Johan og Julie fylder en god tallerken fra buffeten. Blodsukkeret er lavt og Julie er rigtig grundigt gammeldags sultensur, frustreret, udmattet og vred på verden (og på os). I det hele taget så trænger både Johan, Julie og jeg til pause – så det er vist tiltrængt med frokost. Humøret stiger da også langsomt i løbet af vores lille pause og for mit vedkommende, så får jeg overraskende nok helt lysten tilbage i forhold til at komme ud på ski igen.
  • Kl 12.30 – ud og øve videre på begynder øvebakken. Julie nægter dog at køre selv resten af dagen, så Martin kører tæt sammen med hende. Johan øver sig flittigt, men vælter også rigtig mange gange. Jeg begynder selv, at synes det er ret sjovt at lære de ski at kende. I løbet af den næste halvanden times tid er der både tårer og latter fra børnene – men mest af alt virker det vist efterhånden temmelig tiltrækkende at komme tilbage til vores varme hyggelige hytte … spille kort, komme i sauna, se film, spise slik og bare råhygge.
  • Kl 13.45 – Johan; “jeg vil virkelig gerne lære at bremse de her ski, så jeg ikke hele tiden ryger videre over bakken eller falder.”
  • Kl 14.00 – vi holder fyraften fra skibakken for i dag og afslutter med varm chokolade i Lodgen.
  • Eftermiddagen og aftenen tilbringer vi i vores hytte, som ligger med udsigt over og i kort gå afstand fra pisterne. Vi spiller kort, læser bøger, går i sauna, ser en film på iPad´en sammen og spiser en masse slik, chips og Spaghetti Bolognese, som vi selv tilbereder i køkkenet. Vildt hyggeligt og humøret er nu helt i top!

2 dag på ski

  • Kl 9.15 mødes vi med Erica på skiskolen. Martin og jeg er temmelig spændte på, hvordan børnene vil tage dag 2 på ski. For nok synes de i går aftes, at det havde været en fantastisk dag – men den første dag på ski var jo bestemt ikke uden tårer og frustrationer. Erica er i højt humør og Johan og Julie bliver glade for at se hende igen. Vi starter med to ture på prøvebakken fra i går.
  • Kl 9.30 Chokoladepause – belært af gårsdagen har vi fyldt lommerne med chokolade til små pauser og Julie sagde selv i morges, at efter de to første ture, så måtte hun få et stykke chokolade. Når alt andet kikser, må man gribe til bolche-pædagogik ;)
  • Kl 9.40 Erica siger “Så, nu tager vi videre hen og prøver tallerkenliften og en lidt længere bakke”. Nej, dét vil jeg ikke!” siger Julie meget bestemt og sætter hænderne i siden. “Men det skal vi” siger Erica og smiler til Julie. “kom du følger med mig”.
  • Kl 9.45 Johan og Julie øver sig i at komme med tallerkenliften og Erica spørger om det er okay med mig, at hun koncentrere sig om at øve med dem og at hun synes, at jeg er fint klar til selv at køre lidt ned af bakken.
  • Kl 9.50 jeg tager en tur sammen med Martin, står af tallerkenliften halvvejs oppe og plover forsigtigt ned for lige at fornemme farten. Det går godt og jeg er klar til en tur mere på den bakke, som er noget længere og en smule stejlere end den vi prøvede igår.  Martin tager med op. Jeg kommer lidt forkert fra start og pludselig tager skiene fart – jeg glemmer alt om, hvilken vej skiene skal vende, når man skal bremse farten og suser bare afsted i fuld fart ned af bakken, indtil jeg til sidst mister balancen, styrter og triller omkring i sneen. Spruttende af grin, dækket af sne og helt fortumlet. Martin kommer susende og da han har sikret sig, at jeg ikke har slået mig, spørger han grinende om jeg er okay – og giver 10 point for god styrte-stil og fuld fart ned af bakken.
  • Kl 10 – jeg er kommet mig oven på styrtet og har ikke slået mig. Står igen på toppen af bakken og kigger stolt på Johan og Julie som sammen med Erica nu har lært at dreje, stoppe og holder balancen super godt på ski. De leger kongens efterfølger ned af bakken.
  • Kl 10.45 – der bliver krammet farvel med Erica og vi er færdige med skiskolen. Kan i øvrigt varmt anbefale at spørge efter Erica, hvis I booker skiskole i Hemsedal – det har været en stor fornøjelse og hjælp.
  • Kl 11 – vi beslutter at tage en tidlig frokost i Lodgen Spiseri lige som i går. Samme menu, samme bord, men væsentlig bedre stemning end i går. Humøret er helt i top!
  • Kl 12 – klar på bakken igen. Både Johan og Julie suser afsted i tallerkenliften til toppen af bakken og står flot på ski ned igen, for at suse direkte hen til liften og op igen. Det er en sand fornøjelse at se på og de nyder det. Stoltheden lyser ud af dem og ja, bare glæden ved at det er sjovt og hele tiden bliver nemmere.
  • Kl 14 – tid til varm chokolade pause – men børnene har ikke tålmodighed til en lang pause, de vil ud på bakken igen.
  • Kl 14. 30 – vi hopper i skiene igen og resten af eftermiddagen suser afsted, mens der bliver taget uendelig mange ture op i tallerkenliften og ned af bakken.
  • Kl 15.30 Martin og jeg taler om at vi nok er ved at være færdige for i dag og vi aftaler med Johan og Julie at de lige må tage et par ture mere, sammen med Martin – Imens går jeg ind og er lidt online fra telefonen. De har en fest og bliver mere og mere modige og får lov til flere ture på bakken – så det ender med at de bliver ved til pisten lukker kl 16.30.
  • Kl 16.45 vi afleverer ski og taler begejstret om, hvor super god en dag det har været. Julie siger blandt andet: “jeg vil faktisk gerne arbejde som skilærer når jeg bliver større! Lige som Erica” og Johan spørger om vi ikke skal tage afsted på skiferie snart igen, gerne 14 dage næste gang og gerne allerede her fra den 18. december, forslår han.

Der har været op og nedture, men wow – 2 dag på ski var en kæmpe succes! 

IMG_5866

Fjordline-skiskole

Før vi fik børn talte vi lidt om at tage afsted på ski, men jeg synes ærlig talt ikke det lød som en særlig attraktiv ferie, da jeg ikke har haft ski under fødderne tidligere. Men at være afsted for første gang med sine børn, er bare vildt fedt! Det der med at være helt på bar bund sammen – det gav bare en helt særlig fin oplevelse og det er skægt at lære noget helt nyt sammen, hvor vi sammen kan øve os og have samme forudsætninger for at blive bedre.

Ville selvfølgelig også være super skægt, hvis man var afsted for første gang uden børn, men med en flok venner, hvor der var flere nybegyndere, så man havde nogen ligesindede at øve sig sammen med, grine med og give high five med, når man nåede ned uden styrt.

valdemarsro-hemsedal

Valdemarsro-familie

frost-norge

skiskole-hemsedal

Valdemarsro-skiferie

hemsedal-norge-ski

solnedgang-norge

varm-chokolade-hemsedal

skiferie-hemsedal

Om Hemsedal og om at tage afsted på ski for første gang

Det er som nævnt første gang jeg er på skiferie, men jeg synes nu alligevel lige at jeg vil give lidt tips videre som jeg har fået og som måske kan komme de af jer tilgode der overvejer skiferie. Jeg har lyttet mig til at både Norge og Sverige er et super sted for nybegyndere på ski. Varm anbefaling til Hemsedal herfra. Det er et fortryllende smukt område og begynderbakken ligger godt og tæt ved restauranten.

  • Book skiskole – den undervisning lærte vi rigtig meget af og det havde bare ikke været sjovt uden.
  • Hav lommerne fyldt med chokolade til små pauser i løbet af dagen
  • Lån skiudstyr af venner og familie
  • Tag gerne mad med hjemmefra. Vi boede i en hytte med køkken og lavede selv Bolognese og lasagne om aftenen. Morgenmaden var havregryn og frokosten spiste vi i restauranten ved skibakken.

Norge-smukt-vinter

Den 4 timer lange køreture på hjemvejen fra Hemsedal til Langesund var gennem et uendeligt natursmukt frostklart vinterlandskab – vi havde en hel del små foto-stop. Det var overvældende smukt.

fjordline

Transport til og fra Hemsedal

Umiddelbart kan det måske virke som lang transport tid med to hele dage i bil og på skib – for at stå på ski i to dage. Det var i hvertfald min tanke inden og fordi det viste sig at være så skægt at være på ski, så kunne vi da snildt bruge mere tid i Hemsedal.

Vi er blevet helt gode til at gøre rejsetiden til en del af selve rejsen og ikke bare noget der skal overståes, inden vi når vores destination. Vi sejlede fra Hirtshals til Langesund og retur var (hvis vi ser bort fra lidt høje bølger på vej mod Norge) temmelig hyggelig. En sejltur på 4 1/2 time. Vi hyggede i de pænt indrettede omgivelser, læste bøger,  Johan og Julie legede det meste af sejlturen med en flok andre børn i legerummet – Martin og jeg skiftedes til at snuppe en lur i vores kahyt, mens den anden holdt øje med børnene. Ahh, middagslur på et vuggende skib. Slet ikke tosset!

middag-fjordline

Hjemturen fra Langesund til Hirtshals faldt sammen med tid til aftensmad, og eftersom vi var kørt fra Hemsedal lige efter morgenmaden og kun havde fået et par rugbrødsklapsammen i bilen, så var vi både sultne og lækkersultnelangesund solnedgang

Spørgsmål til opskriften?

Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.

Kommentarer
  • ABK:
    18. december 2015 kl. 21:31

    Hej Ann-Christine.
    Ser ud til i har haft en skøn ferie. Vi skal sejle fra Hirtshals til langesund på søndag, har lejet en hytte i Norge hvor vi skal tilbringe julen. Vi rejser med to små børn, en på snart 4 år og en på 6 mdr., har du nogle tips til færgeturen? Et godt sted at opholde sig undervejs osv.?
    Skøn blog du har dig!
    Vh.Anne

    • Ann-Christine:
      19. december 2015 kl. 21:41

      Hvor hyggeligt! Åh, hvor jeg håber at Norge stadig er så fuldstændig vidunderlig isvinter smuk!
      Mine børn, som begge er 6 år synes legerummet var toppen. Det er ikke kæmpestort, men de legede nærmest uafbrudt i flere timer, og det er hyggeligt at sidde i de bløde stole i området ved siden af, hvorfra der er kig ind til legerummet.
      + det er i midten af skibet, hvilket er et hit, hvis nu skibet skulle vippe en smule ;)
      Er I til en god middag på rejsen så er restauranten Grieg super (vi prøvede ikke maden i de andre restuaranter)
      Synes det er sådan et hyggeligt skib at slendre en tur i, pænt indrettet og virkelig sødt og opmærksomt personale
      Rigtig glædelig jul og god tur til Norge
      Kh Ann-Christine

  • 17. december 2015 kl. 13:06

    Ja, skiferie med børn er bare skønt. Mine piger stor nød det altid og som voksne har de været afsted mange gange, mens jeg klart foretrækker varmen her i min høje alder;-)

    • Ann-Christine:
      18. december 2015 kl. 10:11

      Varme ferier er altså også vidunderligt :)

  • Rikke:
    16. december 2015 kl. 22:05

    Åh hvor er det helt fantastisk at læse om din første gang på ski. Dejligt at alle tre begyndere faldt for det.

    Jeg elsker vores årlige skiferier min svoger har fået os med på. De sidste par gange har vi også haft mine forældre (der ikke står på ski) med. Det har været helt perfekt de ordner de små praktiske ting i løbet af sådan en uge. Og de nyder st gå rundt i området i løbet af dagen og så mødes vi til frokost. I år får de endnu en opgave for de skal passe min 5 måneder gamle niece om dagen. Jeg er meget spændt på hvor meget min søster får stået på ski denne gang. Men er glad for hun har haft overskuddet til at vi skal afsted.

    Håber I snart kommer afsted igen.

    • Ann-Christine:
      18. december 2015 kl. 10:10

      Ej, hvor hyggeligt at dine forældre tager med, selv om de ikke selv stå på ski. Så skønt :)
      Det er da virkelig familieråhygge!
      Rigtig god tur på ski til jer næste gang :)
      Kh AC

  • Vis alle 21 kommentarer

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort.